Lær af fejlen:

Seponering af blodfortyndende medicin

En patient ringer til Hjertemedicinsk Ambulatorium for at forny en recept på Metoprolol, der viser sig at være blevet seponeret i FMK af en tandlæge to måneder forinden. Lær af den utilsigtede hændelse.

TB2024 08 Lær Af Fejlen

Patienttilfælde
En patient ringer til Hjertemedicinsk Ambulatorium for at forny en recept på Metoprolol. I den forbindelse ses det, at Metoprolol er blevet seponeret i FMK af en tandlæge to måneder forinden, uden at Hjertemedicinsk Ambulatorium er blevet oplyst om dette. Medicinen fremgår således ikke på FMK efter seponering, men patienten har fortsat taget sin medicin og skal fortsætte i behandling. 

Hvis patienten havde fået hjælp til administration af medicin, så havde patienten ikke fået medicin, da det ikke længere var på FMK.

Læring
Hvis du har spørgsmål eller bekymringer om patienters medicin eller behov for pausering, bør du kontakte behandlingsansvarlig ordinerende læge/afdeling eller patientens egen læge, som er tilgængelig telefonisk alle hverdage. 

Du skal ikke seponere medicin på FMK, som andre er behandlingsansvarlige for. Har du efter aftale med behandlingsansvarlig læge ændret i den vanlige medicin, er det vigtigt, at du informerer patienten om dette, så ændringen følges.