"Jeg kommer til at savne håndværket"

06.00

Bliver vækket af, at min hundehvalp lægger en pote på min arm. Det er hvalpens måde at sige: Jeg skal ud at tisse – og i øvrigt vil jeg også gerne have noget mad. Da jeg er ude på turen, kommer jeg i tanker om, at jeg er vågnet til en stor dag: Jeg stopper som tandlæge efter 40 år i faget. Fremover bliver jeg ikke konge uden kongerige, men tandlæge uden bor. 

07.00

Min hund er for lille til at være alene hjemme en hel dag, så jeg afleverer hende hos nogle venner, som kan passe hende, mens jeg er på arbejde.

07.50

Kører fra Birkerød, hvor jeg bor, og ankommer til klinikken i Helsingør. Jeg har arbejdet i Helsingør, lige siden jeg blev færdig som tandlæge i 1977. Næsten alle år på klinikken Tandstikken og efterfølgende i Helsingør Sundhedshus, da Tandstikken blev en del af tandlægen.dk. Jeg har været med i så mange år, at jeg har oplevet, at der kom lys i vinkelstykkerne, og da jeg fik mine lupbriller. Det var et stort fremskridt. Jeg har altid betragtet mig selv som en håndværker med en akademisk uddannelse. Det har været en god og passende kombination for mig. 

08.00

På min sidste dag har jeg patienter fra kl. 8 til 12. I løbet af de seneste uger har mine patienter godt vidst, at jeg stoppede, så jeg har fået blomster, champagne, chokolade og ikke mindst en masse knus. Det får jeg også denne formiddag. Jeg kender mine patienter ret godt. I nogle tilfælde har jeg været tandlæge for tre generationer i samme familie. Tandlægen, der overtager efter mig, er heldigvis rigtig sød og dygtig, og en patient sagde faktisk, at det var som at blive behandlet af en ung udgave af mig.

11.30

Min sidste patient er min datter. Så jeg laver min allersidste fyldning på hende. Mærkeligt at tænke på, at jeg sikkert aldrig kommer til at bore igen. 

12.00

Min arbejdsgiver, tandlægen.dk, har arrangeret en flot reception for mig. Mine børn og svigerbørn er der. Det har været godt for mig at prøve at være en del af et sundhedshus. Hvis jeg skulle starte forfra som tandlæge, ville jeg gerne arbejde et sted som det her sundhedshus med flere sundhedsfag sammen – læger, fysioterapeuter, tandlæger. Så kan man hjælpe og sparre med hinanden og give patienterne en bedre behandling. 

14.30

Receptionen er slut. Jeg henter min hund og går en tur i en lille skov tæt på, hvor jeg bor. Heldigvis føles den sidste dag som tandlæge god. Jeg står ikke her og siger til mig selv: hvad nu? Jeg har en hund og fire børnebørn, jeg skal spille noget mere golf, besøge Louisiana oftere og tage mere til Bornholm, hvor jeg har et sommerhus. Og så vil jeg selvfølgelig følge med i, hvad der sker i tandlægeverdenen. Især den nye teknologiske udvikling er spændende. 

22.00

Efter en middag hos nogle gode venner er jeg hjemme igen og går en aftentur med hunden. Reflekterer over dagen. Kommer jeg til at savne at være tandlæge? Jeg kommer i hvert fald til at savne mine patienter og de gode snakke, jeg ofte har haft med dem om deres liv på godt og ondt. Og så kommer jeg nok også til at savne håndværket – fx at bygge en tand op. I første omgang har jeg derfor også meldt mig til et håndværkerkursus for kvinder. Når jeg nu har været vant til at arbejde med mine hænder, har det irriteret mig, at jeg ikke kan reparere noget herhjemme i huset. Jeg håber, at jeg på den måde kan fortsætte med at være håndværker.