Danske Regioner støtter forslag om en tandkonto til alle voksne danskere

Danske Regioner foreslår, at alle voksne danskere får en tandkonto, der kan bruges til forebyggende tandtjek. Forslaget ligger tæt op ad den model, Tandlægeforeningen og Tandtænketanken tidligere har lagt frem.

TB2025 09 Prioriteret
Tekst: Kim Andreasen, Foto: Joachim Rode

Danske Regioner lægger op til en helt ny tilskudsmodel, når sundhedsminister Sophie Løhde (V) i løbet af kort tid indleder de politiske forhandlinger om en ny aftale for voksentandplejen.

Et af de bærende elementer i regionernes forslag er en tandkonto, hvor alle danskere over 21 år får et tilskud på fx 400 kr. om året, som kan benyttes hos en tandlæge. Altså meget lig det, som Tandtænketanken har foreslået.

Samtidig foreslår Danske Regioner, at den resterende tilskudsramme målrettes patienter med størst behov for behandling via en model, der ligger tæt op ad den, vi i dag kender fra medicintilskud.

Den giver mulighed for at støtte patienter med store udgifter til tandsygdomme, fordi tilskuddet til behandling stiger, når borgerens udgifter til behandling stiger.

- Vi vil gerne styrke forebyggelsen, samtidig med at vi tilgodeser de patienter, der har størst behov for behandling. Med vores forslag om en tandkonto og en medicintilskudsmodel sikrer vi, at den almindelige borger fortsat har et incitament til at komme regelmæssigt til tandlægen. Samtidig kan der frigøres midler til at tilgodese patienter med store udgifter til tandbehandling, forklarer formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg, Lars Gaardhøj (S).

Regionerne har lyttet til Tandlægeforeningen
Danske Regioner lægger ikke skjul på, at de har hentet inspirationen fra Tandtænketanken, som Tandlægeforeningen nedsatte i 2023, og som sidste år netop foreslog en tandkonto efter svensk inspiration.

Formand for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, mener da også, at der er flere gode takter i Danske Regioners forslag.

-  Vi har jo selv foreslået en tandkonto, fordi vi kan se, at det kun er 60 % af alle voksne danskere, der kommer regelmæssigt til tandlæge. Det betyder, at de resterende risikerer at udvikle alvorlige tandsygdomme. Vores håb er, at en tandkonto kan motivere flere til at opsøge tandlægen og dermed styrke forebyggelsen, siger Torben Schønwaldt.

Han er også umiddelbart positiv over for Danske Regioners forslag om at øge tilskuddet til patienter med tandsygdomme, fx ved hjælp af en medicintilskudsmodel.

- Djævlen ligger altid i detaljen, men det lyder interessant. Og helt overordnet flugter ambitionen om at øge tilskuddet til dem, der har mest behov for behandling, godt med Tandlægeforeningens ønsker. Vi har brug for et enkelt tilskudssystem, hvor pengene følger patienten, siger Torben Schønwaldt.

Brug for et markant økonomisk løft
Uanset hvilken tilskudsmodel regeringen og Folketingets partier i sidste ende lægger sig fast på, kommer de dog ikke uden om at forholde sig til den samlede økonomiske ramme, mener tandlægeformanden.

- Vi har brug for en aftale, der giver voksentandplejen et markant økonomisk løft. Vi får flere ældre med slidte tænder og folk med kroniske sygdomme, der også går ud over deres tandsundhed, fx diabetes. Den økonomiske ramme skal følge den demografiske udvikling og tilpasses behandlingsbehovet i befolkningen, understreger Torben Schønwaldt.

Mens investeringerne i sundhed generelt er vokset støt, er den økonomiske ramme til danskernes tandsundhed skrumpet, og som følge heraf er patienternes egenbetaling steget, påpeger han.

Formanden for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg, Lars Gaardhøj (S), er enig i, at der er plads til forbedring.

- Vi står med en opgave, som ikke bliver løst så godt, som den burde. Vi ved, at der er mange sygdomme, som bliver forværret eller starter med dårlig mundhygiejne. Derfor burde tandsundhed være en vigtig del af vores sundhedstilbud, men det er nogle gange gået lidt under radaren. Nu er der en god mulighed for at give det et nøk i den rigtige retning, siger Lars Gaardhøj.