Investeringerne i danskernes tandsundhed er gået i stå
Udgifterne til voksne danskeres besøg hos tandlægen har stået stille siden 2010, viser nye beregninger. Tallene illustrerer det tydelige behov for et økonomisk løft til tandsundheden i en ny politisk aftale om voksentandplejen, siger formanden for Tandlægeforeningen.
De offentlige investeringer i tandsundhed er mere eller mindre gået i stå. Mens udgifterne til almen praksis for læger er steget støt, ligger de offentlige udgifter til tandpleje på fuldstændig samme niveau som for 15 år siden. Det viser en ny opgørelse, som professor emeritus og sundhedsøkonom Jes Søgaard har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Siden 2010 er det offentlige tilskud til tandplejen i privat praksis i Danmark kun steget med 0,2 procentpoint, hvis man måler i 2025-priser. I samme periode er det offentliges udgifter til almen lægepraksis steget med over 18 procentpoint.
Politisk pres for midler
Ifølge Jes Søgaard fortæller tallene en tydelig historie om, at politikerne ikke har lyst til at investere i områder, hvor der ikke er et politisk pres for flere midler. Det rammer bl.a. tandsundheden.
- Personligt har jeg aldrig forstået, at tandsundheden ikke prioriteres på lige fod med resten af sundhedsområdet, og at området ikke fylder mere politisk, siger sundhedsøkonomen. Han tror dog ikke, at patienterne skal sætte næsen op efter større statslige tilskud til tandbehandling, når regeringen og Folketingets partier om kort tid skal forhandle om en ny tilskudsmodel for voksentandplejen.
Ifølge Tandlægeforeningens formand, Torben Schønwaldt, bekræfter de nye beregninger, at politikerne i over et årti har forsømt at investere i voksne danskeres tandsundhed.
Der er ikke blevet investeret så meget som en krone ekstra
Torben Schønwaldt, Formand for Tandlægeforeningen
- Der er ikke blevet investeret så meget som en krone ekstra. Og det holder ikke, når vi har flere ældre med slidte tænder og folk med kroniske sygdomme, der også går ud over deres tandsundhed, fx diabetes. Der skal være penge til forebyggelse og tilskud til dem, der har sygdomme i tænder og mund, siger han.
Omfordeling er en god idé
Torben Schønwaldt efterlyser en økonomisk ramme, der afspejler den demografiske udvikling og matcher befolkningens behov for behandling.
Mens regeringen indtil videre holder kortene tæt ind til kroppen, har både Tandlægeforeningen og Danske Regioner foreslået, at alle danskere over 21 år skal have et fast årligt beløb – Danske Regioner foreslår 400 kr. – til tandlægebesøg. Den resterende tilskudsramme skal så målrettes de patienter med størst behov for behandling gennem en model, som ligger tæt op ad den nuværende model for medicintilskud.
- Det er grundlæggende en god idé – også set fra et sundhedsfagligt perspektiv – at omfordele midlerne, så de patienter med mest behov for behandling også får et større tilskud, siger Jes Søgaard.
Professoren er dog i tvivl om, hvorvidt de 400 kr. er nok til at ”lokke” nogle af dem, der normalt ikke går til tandlæge, til at booke en tid.
Fire ud af 10 voksne danskere har ikke været til tandlæge inden for det seneste år. Og hos Tandlægeforeningen tror man, at en tandkonto kan motivere flere til at besøge tandlægen regelmæssigt. Torben Schønwaldt understreger dog samtidig, at en tandkonto ikke kan stå alene.
- Det kan styrke forebyggelsen, men det hjælper jo ikke de mange tusinde danskere, der har brug for behandling som følge af tandsygdomme, fastslår han.
