"Mit hjerte banker for undervisning"

Yasser Haddadi spørger:

Hvordan navigerer og prioriterer du i krydsfeltet mellem forskning, undervisning og klinisk  relevans? I er i fuld gang med at forske i brugen af MR i dentale sammenhænge – hvilke muligheder giver MR-teknologien os tandlæger i praksis?

- Det er vigtigt at have et ben ude i det kliniske felt, når man underviser og være opdateret på, hvad der rører sig. Her får jeg også inspiration til forskning. Hvilke retninger, vi skal hen i, og hvad der kan omsættes til praksis og flytte noget. Både for tandlægerne og patienterne. Indtil sidste år var det derfor en klar prioritering stadig at holde fast i klinisk arbejde i praksis. 

For at være en dygtig radiolog kræver det nemlig, at man er en god allround kliniker. Man skal forstå behandlingerne for at kunne få det vigtigste ud af et røntgenbillede. Studerende lægger også  mærke til, om man kan bringe forskning og teori ned på et klinisk niveau. Det virker nærværende.

Jeg har altid syntes, at jeg har det mest fabelagtige arbejdsliv. At jeg både kan beskæftige mig med praksis, forskning og undervisning. Men efter jeg blev sektionsleder på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, blev det for svært at holde alle bolde i luften og få enderne til at mødes. Så nu er jeg ikke i praksis mere.

Hvor lægger du især din energi?
- Mit hjerte har altid banket for undervisning. Tænk, at jeg kan lære andre noget. Det er superspændende at være med til at forme studerende og se dem rykke sig. Jeg forsøger at skabe et rum, hvor jeg roser udviklingen. Det er fejlene, vi lærer af. Jeg hører ofte mig selv spørge de studerende: ”Hvis I kunne det hele  fra starten, hvorfor er I så her?”

En dygtig underviser er i mine øjne især nærværende. Og prøver at forstå, hvad de studerende har brug for. Det er også vigtigt at have en høj faglig standard. Jeg stiller høje krav til de studerende og forsøger altid at give konstruktiv feedback. Jeg bliver meget inspireret af mine dygtige kolleger, som ligesom mig selv godt  kan lide dialogen med de studerende. Vi har et godt teamwork på vores sektion, hvor vi sparrer med hinanden – det sætter jeg virkelig stor pris på.

Hvordan sikrer du klinisk relevans som underviser?
- Det var klart nemmere, da jeg selv var ude i praksis, hvor det var naturligt at læse og deltage i kurser og efteruddannelse. Det skal jeg holde mig selv skarp på og aktivt opsøge nu. Jeg er heldigvis et godt sted på universitetet med kolleger, der forsker og underviser. Det er en guldgrube, jeg opsnapper meget viden fra.

Den digitale udvikling sker jo løbende, og helt konkret skal jeg til at ændre min indgang til undervisning i røntgen. Meget beror sig nu på 3D-røntgen, men med AI og den digitale udvikling skal fokus nærmere flyttes til kvaliteten af røntgenoptagelserne – og hvordan den har indflydelse på det endelige resultat, når behandlingen planlægges digitalt.

Og så er der MR. Jeg tænker helt sikkert, at det er noget, vi kommer til at se meget mere af i fremtiden. På Aarhus Universitet fik vi verdens første fysiske dentale MR-scanner og er med til at udvikle MR til tandlægefaget.

Helt konkret har mine dygtige kolleger været med til at udvikle en ny og virkelig interessant metode, der er sammenlignelig med 3D-røntgen. Den afgørende forskel er, at der ikke er røntgenstråler, og at man kan visualisere blødtvæv. Så man kan vise ting, man ikke kan se på røntgen, fx nerver og muskler. MR kan 
også visualisere en inflammationsproces, som man heller ikke kan på røntgen. Det vurderes som særligt interessant inden for endodontisk diagnostik.

Har du et kvalificeret gæt på, hvornår det kommer ud i praksis?
- Det er ikke lige om hjørnet. Måske om ti år – det er svært at sige. Det er dyrt og skal være rentabelt på en klinik. Og klinikkerne er ikke indrettet til det. Et bud kunne være, at det først kommer ud på de kæbekirurgiske afdelinger på hospitalerne.

Samtidig er det noget helt andet at se på MR end på røntgen, så det er noget, der først skal inkorporeres på uddannelserne. Og det ligger længere ude i fremtiden. I dag bliver de studerende bare introduceret for, at det findes. En mulighed kan være, at patienter i første omgang kan henvises til os i Aarhus. Det behøver ikke være langt ude i fremtiden.

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?
- Mia Portz Johannsen skiftede for et par år siden privat praksis ud med Styrelsen for Patientklager. Jeg er nysgerrig på dem, der bruger uddannelsen til at gå i andre retninger.

Louise Hauge Matzen spørger:

Hvad motiverede dig til at undersøge mulighederne for at arbejde som tandlæge i et andet regi end det kliniske? Hvordan holder du dig opdateret inden for alle de odontologiske fagområder, hvilket jeg antager er nødvendigt for at bestride dit job?