Er tænderne blevet Sundhedsdanmarks blinde vinkel?

"Hvordan har du det?”

Det spørgsmål bliver tusindvis af voksne danskere i disse uger mødt med i deres digitale postkasse, hvor de opfordres til at deltage i den store nationale undersøgelse af danskernes sygdom, sundhed og trivsel.

Det er Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner, der står bag undersøgelsen i samarbejde med KL og Sundhedsministeriet. Altså de helt store spillere i vores sundhedsvæsen.

Op mod 300.000 danskere bliver spurgt om deres helbred og trivsel i et omfattende spørgeskema. Der er spørgsmål om stress, madvaner, alkohol, rygning, motion, søvn og knap 20 navngivne sygdomme såsom astma, allergi, diabetes, lungesygdom, kræft, gigt, hovedpine, grå stær, psykisk lidelse etc.

Desværre springer det også i øjnene, at der ikke er et eneste spørgsmål om tandsundhed. Tænderne bliver ikke engang nævnt i den brede kategori om smerter eller ubehag, hvor der er fokus på arme, ben, hænder, lænd, knæ, hofter, ja stort set alle kropsdele – bare ikke munden.

Det er alligevel tankevækkende, når vi ved, at over en halv million danskere blev diagnosticeret med eller behandlet for parodontitis sidste år – og rigtig mange blev behandlet for henholdsvis gingivitis og caries – bare for at tage nogle af de mest udbredte ”folkesygdomme” i munden.

Som tandlæger møder vi dem hver dag og ved, hvordan sygdom i tænder og mund giver ubehag, smerter og hæmmer patienternes sociale liv og trivsel.

Som formand for tandlægerne sidder jeg tilbage med følelsen af, at tandplejen igen er blevet glemt. Ligesom da regeringen præsenterede sin store reform af det nære sundhedsvæsen uden at bruge så meget som et enkelt ord på tandsundhed. Eller når tandlæger stadig er de eneste autoriserede sundhedspersoner, der ikke er omfattet af en ydelsesoverenskomst og i øvrigt nu har ventet i syv år på en ny aftale om voksentandplejen. Syv år! Det er lang tid.

Klynker vi? Nej, vi tandlæger skal nok klare os. Men det er patienterne, som betaler prisen både på den korte og den lange bane, fordi de ikke får den behandling, de har brug for.

Det er skørt, når vi ved, der er en tæt sammenhæng mellem sygdom i munden og resten af kroppen, og at høj tandsundhed har afgørende betydning for både fysisk, mental og social trivsel hos danskerne.

Hvor meget det betyder, kommer den nationale sundhedsundersøgelse desværre ikke til at vise. Når man ikke spørger, får man ikke svar. Og man bliver heller ikke klogere. Det er brandærgerligt, at politikerne på Christiansborg samt i regioner og kommuner på den måde går glip af nyttig viden, når de skal målrette forebyggelsesindsatser og behandlingstilbud både nationalt og lokalt i de kommende år.

Tandsundhed er blevet Sundhedsdanmarks blinde vinkel, desværre.