Har I en plan klar, hvis krisen rammer?

Som arbejdsplads er det et lovkrav at have en førstehjælpskasse stående, hvis medarbejdere eller patienter kommer fysisk til skade midt i arbejdstiden. Det er også påkrævet, at en tandklinik har en klart defineret beredskabsplan, der kan træde i kraft i tilfælde af brand eller ulykker med fysisk tilskadekomne.

Anderledes står det til med den psykiske førstehjælp på arbejdspladsen. Her er en beredskabsplan ikke et decideret lovkrav, men blot noget, der anbefales. Det er helt op til den enkelte klinik at sikre sig, at man har en plan for, hvem der gør hvad, når kolleger er i sorg ­eller krise.

Hav en plan klar

Ifølge erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt er en sådan beredskabsplan helt afgørende for, at man som arbejdsplads kommer godt igennem et forløb med chok, kriser og traumer. Det er regel nummer 1, siger hun.

– Det er arbejdspladsens – og lederens – ansvar at have en beredskabsplan klar. En kriseplan kan man også kalde den. Man er nødt til at have arbejdet med kriseplanen på forkant, så man ikke, midt i chok og kaos, skal til at finde ud af, hvad man gør. En kriseplan skal helst kunne give tydelige svar og handlingsanvisninger: Hvad gør vi, når noget uforudset rammer os, hvad stiller vi op? Hvem gør hvad?

Psykologen påpeger, at arbejdspladsen skal være forberedt til at kunne klare den første del af den akutte krise selv. Men er der tale om en særlig svær situation, fx akut opstået sygdom, dødsfald, brand, overfald, indbrud eller andre chokerende hændelser, kan man sende bud efter en krisepsykolog igennem TandlægeTryghed.

Når psykologer bliver kaldt ud på arbejdspladser i krisesituationer, er det for at lave en debriefing af medarbejderne, som det hedder på psykologsprog. Her er det vigtigt, at alle involverede bliver samlet – både de, som oplevede den voldsomme hændelse på nært hold, og de, som var perifert til stede. Samtidig skal de, som ikke var til stede, tænkes ind i forhold til, hvornår og hvordan de skal informeres.

I en debriefing starter man med at bede medarbejderne om at rekonstruere hændelsesforløbet. Minut for minut. Det er vigtigt at få alt ud i det åbne, så der er så få huller i hukommelsen som muligt.

– Ellers vil fantasien tage over, og det gavner ikke nogen i krise, påpeger psykologen.

Samtidig giver det psykologen et indtryk af medarbejdernes tilstand – er der nogen, der er særligt hårdt ramt af hændelsen, og hvordan står det til med relationerne og det psykiske arbejdsmiljø?

Lederens dobbelte blik

Efter en debriefing kan de, der måtte have brug for det, få individuelle samtaler med en psykolog. Ofte kan lederen have brug for sparring, i forhold til ­hvordan, der kan følges op, og hvad lederen skal være opmærksom på i tiden efter.

Når Majken Blom Søefeldt har individuelle samtaler med ledere i forbindelse med langvarig sygdom og akutte dødsfald blandt medarbejdere, handler det oftest om, hvor meget information man som leder skal og bør dele med sine medarbejdere. Er der tale om terminal sygdom eller dødsfald, er der regler at følge i forhold til samtykke. Men ellers er det op til lederen selv at bruge sin dømmekraft og vurdere, hvor meget han er i stand til at dele, hvordan informationen skal gives og til hvem og hvornår.

Det kan være en udfordring for mange ledere, ikke kun for den nye og uerfarne leder, vurderer psykologen.

– Samtidig skal lederen have det her dobbeltblik: Et blik for sine medarbejderes reaktioner og et blik for driften af klinikken: Hvad har vi af arbejdsopgaver, der skal løses? Hvordan gør vi det bedst muligt?

Psykologens råd til lederne i den første akutte fase efter en voldsom hændelse er at skabe ro og overblik:

– Giv den nødvendige information, send folk hjem om nødvendigt. Og vent så 24 timer med at lave en psykologisk debriefing af medarbejderne, evt. med en psykolog til stede, hvis det virker for uoverskueligt.

Majken Blom Søefeldt minder om, at der findes mange forskellige måder at reagere på. Og at det som leder er godt at være forberedt på, at folk reagerer forskelligt:

– Er der en medarbejder, der står i en krise i forvejen, er stresset eller påvirket af andre faktorer, så reagerer man typisk kraftigere. Folk med gamle traumer eller sorg kan også få reaktiveret disse traumer – og det kan gøre det sværere at komme igennem. Jeg plejer at sige, at der stort set altid er en grund til, at vi reagerer, som vi gør.

– Det skal man også have blik for som leder, tilføjer hun.

Til gengæld er det psykologens opgave at finde ud af, om reaktionen er inden for normalen, eller om der ligger noget og spænder ben for den almindelige sorgproces. Her kan psykologen hjælpe med at finde fodfæste igen.

– Men glem ikke, at du som leder bare er et menneske. Og det er altså helt i orden at vise følelser og give udtryk for, at det er en svær situation for dig også. Du kan også vælge at have en chefkollega at støtte dig til, når du skal videregive svære beskeder. Det samme gælder, når du har løbende samtaler med kriseramte medarbejdere. Spørg hellere: ”Er det i orden med dig, at jeg spørger ind til det?” Eller: ”Jeg ved ikke, hvad du har brug for fra mig, men jeg er her, hvis du har behov for at tale om det”, fremfor ikke at sige noget, påpeger psykologen.