Der er behov for mere forskning i biomimetisk restaurerende tandbehandling
Læs overtandlæge Ulla Pallesens kommentar til brasiliensk, chilensk og amerikansk artikel om biomimetisk restaurerende tandbehandling (BRD).
Biomimetisk restaurerende tandbehandling (BRD) er metoder til adhæsiv tandbehandling, som har vundet indpas hos mange tandlæger i løbet af de seneste årtier.
BRD skulle angiveligt være bedre end traditionelle adhæsive teknikker, og derfor satte en gruppe forskere fra Brasilien, Chile og USA sig for at udføre en kritisk narrativ gennemgang af nogle protokoller for BRD.
Denne gennemgang udforsker oprindelsen af BRD, introducerer kognitive bias, der påvirker vedtagelsen af BRD-protokoller uden evidensgranskning, og diskuterer ni BRD-protokoller.
Til dette formål søgte forskerne efter randomiserede kliniske forsøg og systematiske gennemgange i litteraturen på databaserne PubMed, Embase og Cochrane Library CENTRAL, hvilket førte til følgende konklusioner om de reviderede protokoller:
- Brugen af farvestoffer fjerner cariøs dentin i for høj grad.
- Sandblæsning med aluminiumoxid bidrager til overbehandling og kan føre til langsigtet sundhedsrisiko for tandlæger.
- Bevelpræparation af emalje i posteriore tænder er teknisk vanskelig og fører til unødvendigt tab af tilstødende sund emalje, og der er ingen dokumentation for, at det er bedre end butt-joint-præparationer.
- Deaktivering af matrixmetalloproteinaser med klorhexidin viser ingen klinisk evidens for at forbedre restaureringens holdbarhed.
- “Valgte” golden standard adhæsivsystemer fungerer ikke bedre end andre tilgængelige systemer med god ydeevne.
- Umiddelbar dentinforsegling og ”resin coating” resulterer i samme postoperative sensitivitet og levetid for indirekte fyldninger som forsinket dentinforsegling.
- ”Margin-elevation” er et godt alternativ til at håndtere dybe subgingivale præparationer i approksimale kaviteter.
- Processen med “afkobling” (“decoupling”) med tiden mangler videnskabelig dokumentation for at støtte dens anvendelse.
- Anvendelse af glasfibre pulpalt og/eller på den aksiale væg i kaviteten for at minimere stress giver ingen fordele i forhold til de nuværende alternativer.
Forskerne konkluderer, at der er behov for mere grundig forskning for at validere BRD-protokoller. At stole på anekdotisk evidens, klinisk erfaring og sund fornuft spreder myter og undervurderer behovet for en kritisk tilgang til evaluering af forskellige behandlingsmetoder.
Kilder:
Reis A, Feitosa VP, Chibinski AC et al. Biomimetic restorative dentistry: an evidence-based discussion of common myths. J Appl Oral Sci 2024;32:e20240271.
kommentar
Ulla Pallesen, overtandlæge, Odontologisk Institut, Københavns Universitet
– I artiklen fokuseres på ni kliniske adhæsive procedurer, alle såkaldte BRD-anbefalinger (Biomimetic Restorative Dentistry), som er behandlinger, hvor teknologien tager udgangspunkt i naturen – man mimer naturen (græsk: bios = liv, mimestei = efterligne).
Ved hjælp af omfattende litteratursøgning udfører forfatterne en kritisk vurdering af, hvad evidensen for at anvende de ni procedurer er i dag. De belyste områder har af mange klinikere været anvendt i en årrække, uden viden om proceduren var mere biologisk, eller om den kunne føre til længere holdbarhed af restaureringen. Det er derfor tankevækkende, når forfatterne konkluderer, at flere af procedurerne har været anvendt med biologiske skader til følge eller har været unødvendige.
Kliniske procedurer uden evidens understøtter spild af tid, operatørfejl og kan forårsage overbehandling med indflydelse på den restaurerende cyklus. Vi har i dag gode adhæsive materialer og procedurer, og derfor vil det fremover være fornuftigt at vente på kliniske resultater, før nye biomimetiske tiltag indføres med anbefaling fra fabrikanter, influencere/kursusgivere etc.
Evidens på højt niveau er desværre ikke altid let at nå frem til. Fx viser resultater fra laboratorieforsøg oftest meget lidt om, hvordan et materiale fungerer i klinikken, fordi det her handler om holdbarhed af restaureringer målt ud fra sekundær caries, fraktur, postoperative symptomer, debonding og nogle gange æstetiske hensyn. Heller ikke forkert udførte kliniske forsøg, fx studier uden randomisering med kort varighed og for få deltagere, kan vise resultater med tilstrækkeligt højt evidensniveau. Derfor har vi brug for fremtidig forskning med prioritering af både flere laboratoriestudier, men allerhelst med flere veltilrettelagte kliniske studier (RCT) og følgende systematiske oversigtsartikler.