Tandlæger kan spille vigtig rolle

Unge danskeres brug af e-ciga­retter vokser, og samtidig ­lader røgfrie produkter som fx niko­tinposer til at være en fortsat stor udfordring for unges mundhygiejne og generelle sundhed. Således lyder advarslerne fra flere eksperter, efter at nye rapporter igen sætter ­fokus på unges rygevaner.

En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra april 2025 zoomer ind på unges rygevaner og viser, at forbruget af e-cigaretter stiger, mens røgfrie produkter stadig er yderst populære.

Omkring halvdelen af alle unge i alderen 15 til 29 år har erfaring med e-cigaretter. Og især blandt de helt unge 15-17-årige ser man den mest markante stigning. Andelen af unge på 15-17 år, der ryger ­e-cigaretter dagligt eller lejlighedsvist, er steget fra 4,5 % i 2020 til 14,3 % i 2024.

Det foruroliger Lotus Sofie Bast, seniorforsker i tobaks- og nikotinforebyggelse ved Syddansk Universitet og medforfatter til undersøgelsen.
– Det er ret bekymrende. For det er ikke kun båret af et lejlighedsvist forbrug, som vi har set tidligere, men et dagligt forbrug. På bare et år er der sket en fordobling i andelen af 15-17-årige, der siger, at de køber e-cigaretter på sociale medier.

Imens har anvendelsen af røgfrie nikotinprodukter, især nikotinposer, de seneste år ligget stabilt højt. 12,6 % af de unge mellem 15-29 år brugte dagligt eller lejlighedsvist røgfrie nikotinprodukter i det forgangne år. Over de seneste fire år er brugen steget svagt. 

Problematikken bliver bekræftet, når man også dykker ned i rapporten ”Danskernes rygevaner 2024”, der udkom tidligere i år.

Kan have alvorlige konsekvenser
Udviklingen vækker bekymring blandt flere fagkyndige. Charlotta Pisinger, professor i tobaks- og nikotinforebyggelse ved Syddansk Universitet, understreger, at nikotinposer kan give sår i mundhulen, tilbagetrukket tandkød, lange tandhalse og risiko for caries.
– Og der er en svag bekymring for risiko for ­cancer i munden. Hjernen er ikke færdigudviklet hos unge, så de kan ikke overskue konsekvenserne, siger Charlotta Pisinger.

Hun tilføjer, at ud over skaderne i munden øger nikotin risikoen for bl.a. angst, depression og hjerte-kar-sygdom. Og der kan også være uheldige konsekvenser ved at bruge e-cigaretter.

– E-cigaretter øger risikoen for parodontal sygdom. Det kan påvirke mundhulen og give mere plak, blødning og dybere pocher. Desuden er der set eksplosioner med frakturer af tænder og kæbe, uddyber Charlotta Pisinger. 

Den positive tendens i de nye rapporter er, at ­danskerne gradvist vinker farvel til almindelige ­cigaretter. Omkring 17 % af befolkningen – eller ca. 800.000 personer – ryger dagligt eller lejlighedsvis tobak. I 2022 hed tallet 19 %. Også blandt de unge ser man overordnet samme tendens: Færre ryger dagligt.

Tiltag skal beskytte de unge
Sammenlignet med andre lande har danske myndigheder været hurtige til at sætte fokus på udfordringerne ved alternative nikotinprodukter. Ikke mindst fordi tendensen er vokset hurtigt i Danmark. Derfor er indgrebene på området også i fuld gang med at blive udrullet.

I 2024 blev flere initiativer søsat for at imødegå nikotinprodukter som del af en forebyggelsesplan vedtaget i Folketinget med i alt 30 initiativer, der er afsat knap 500 mio. kr. til. En ny regulering skal fra 1. juli 2025 mindske den tilladte grænse for nikotinindhold i tobakssurrogater, som fx nikotinposer. Andre initiativer går på forbud mod e-cigaretter med ulovlige søde smage og for højt nikotinindhold, højere bødestraf ved salg til mindreårige og styrket kontrol på sociale medier. 

– Det er rigtig godt at lægge en øvre grænse for nikotinindholdet. Vi ved, at brugere af nikotinposer ofte er mere afhængige end rygere. De er virkelig afhængige. Det her kan knække koden, så de unge ikke bliver livslangt afhængige. Men jeg synes, grænsen skal endnu længere ned, siger Charlotta Pisinger og uddyber:
– Vi ved, at det tredobler risikoen for at begynde at ryge, når først hjernen har vænnet sig til nikotin. Det er win-win for tobaksindustrien, der pusher det til de unge mennesker.

Hun mener, at regulering af tobaksindustriens muligheder for at lave skjult marketing, fx på ­sociale medier, er det vigtigste greb. Og at der også er behov for mere oplysning til unge, forældre og lærere.

Det er Lotus Sofie Bast enig i. Hun mener, at der både er behov for strukturelle rammer og normændringer.

– Børn og unge bliver eksponeret meget for ­e-cigaretter online. De markedsføres på sociale medier som flotte i farven, sundhedsfremmende og nemme at bruge. Det taler også ind i hele skærmdebatten om, hvad vores børn foretager sig online, siger Lotus Sofie Bast

Tandlæger kan rådgive de unge
Udover lovgivning og oplysning kan tandlæger spille en nøglerolle. Når unge patienter sidder i stolen, er det oplagt at spørge til det og henvise videre, hvis der er brug for hjælp.

– Undersøgelser viser, at mange mennesker lytter endnu mere til tandlægen end lægen, fordi skaderne er meget synlige. Tandlæger kan vise de unge konkrete skader i munden, hvorimod læger opererer med en fiktiv risiko senere i livet, siger Charlotta Pisinger.

Tandlæger kan fx henvise til Stoplinien, der yder gratis og anonym rådgivning. Ifølge Stopliniens leder, Nina Krogh Larsen, er der et udtalt ønske blandt unge om at stoppe med at bruge nikotinposer. Mange har forsøgt, men er ikke lykkedes med det.

– Der er ingen naturlige pauser med nikotin­poser. Vi taler med unge, der sover med dem under overlæben. Der er ingen tidspunkter i døgnet, hvor man ikke kan få tilfredsstillet sin trang, siger Nina Krogh Larsen.

Det gør ifølge hende, at de unge får mindre erfaring med at håndtere mikroabstinenser og er dårligere stillet, når de vil stoppe. Abstinenserne ved at stoppe kan være åndenød, galopperende hjerte, sved, søvnløshed, træthed, angstanfald og kortere lunte.

– Vi taler med unge, der har skader i munden og derfor gerne vil stoppe. Tandlæger skal turde tage det op, også selvom patienterne ikke har nogen synlige skader. Det er vigtigt, at de unge ved, at der er hjælp at hente, mener Nina Krogh Larsen.