"Vi hilser på hinanden i Brugsen"

En fransk turist slår hovedet ned i styret på sin cykeltur. Han bløder meget fra mund og læbe, og den unge franskmand er bange for at have mistet flere af sine tænder. Tandlæge Anette Stangegård tager røntgen, renser og syr såret og ender med at lave en plastflydning. Den franske turist er glad for at kunne fortsætte sin cykeltur og sin ferie.

Episoden forrige sommer indkapsler juli måned på klinikken for ­Anette Stangegård. Hun arbejder og bor på Møn, der er et yndet feriemål om sommeren. Her er patienterne på Klinik Holmberg typisk både danske og udenlandske turister med forskellige akutte skader. Møn tiltrækker mange rejsende til at være aktive og trække i cykeltrøjen, tage en tur i sejlbåden eller kitesurfe langs kysten.

– Jeg arbejder som regel i sommer­ferien, hvor der kommer mange turister med akutte problemer. For det meste er det småting, men de kan også være kommet slemt til skade, som fx cyklister på mountainbike, der er væltet i skoven og har slået tænderne. Folk er dog som ­regel meget positive – måske fordi de er på ferie, siger Anette Stangegård.

Hun forklarer, at der typisk dukker et par turister op dagligt i højsæsonen med akut tandpine eller skader. Det er både børnefamilier, ældre ægtepar og yngre mennesker på aktiv ferie. Udover danske turister tager hun på klinikken imod alle mulige nationaliteter – især fra Frankrig, Tyskland, Holland og Norge.

Genkendelse og natur
Om sommeren er der både roligt og uforudsigeligt på samme tid. Resten af året er det anderledes. Her har Anette Stangegård mest faste patienter, hun har kendt gennem lang tid.
– Vores patienter er meget trofaste. Hvis de føler sig godt behandlet, suser de ikke bare videre, men kommer i mange år. Vi hilser på hinanden i Brugsen og kan huske farven på hinandens carport, fortæller Anette Stangegård.

Der bor omtrent 10.000 mennesker på Møn, og der er to tandklinikker. Og det var noget af det, der især tiltrak Anette Stangegård og hendes mand, da de i sin tid slog sig ned på øen.

– Vi søgte aktivt ud af byen. Jeg er glad for skov og vand og i det hele taget at ­være i naturen. Jeg har fisket, siden jeg var tre år. Nu især havørred. Det giver mig ro, siger Anette Stangegård og uddyber:
– Her er ikke så hektisk som i byen, men til gengæld mange tilbud som kunstudstillinger, brugskunst, bryggerier, restauranter og naturen. Der er sket meget med Møn de senere år, og der er kommet mange tilflyttere. Det er dejligt med aktive mennesker med nye idéer. Her er gang i den over sommeren og ro på om vinteren.

Før Anette Stangegård faldt for Møn, var hun ansat på klinikker i henholdsvis Herlev og Vordingborg. Hun og hendes mand overtog klinikken på Møn i 1991, og hun solgte den igen for et par år siden, da hun mistede sin mand og gerne ville have mere tid til børnebørnene.

Dem har Anette Stangegård planer om at være sammen med over sommeren, hvor hun udover at passe klinikken også vil gå rundt på sin store naturgrund af en have blandt kirsebær-, blomme- og figentræer, bade i havet og se venner.