Ny tandlæge­uddannelse vækker debat

Vil den nye tandlægeuddannelse ende med at forbedre manglen på tandlæger i særligt danske yderområder? Eller vil uddannelsen reelt ende med at sænke det faglige niveau? Argumenterne støder frontalt sammen i debatten om den nye tandlægeuddannelse på Syddansk Universitet (SDU).

I juni offentliggjorde et bredt politisk flertal en aftale om at etablere en ny type tandlæge- og tandplejeruddannelse på SDU. Regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti står bag, og der er afsat 125 mio. kr. til etableringen og 8,8 mio. kr. til driften. Der skal optages 40 studerende på tandlægeuddannelsen og 50 studerende på tandplejeruddannelsen med forventet start allerede i 2027.

Ikke alle detaljer er blevet fremlagt, men den kommende uddannelse adskiller sig særligt fra de nuværende tandlægeuddannelser i København og Aarhus ved, at de studerende skal tilbringe en del af uddannelsen på udvalgte private og kommunale tandlægeklinikker.

Og det vækker bekymring blandt flere aktører på området.
Torben Schønwaldt, der er formand for Tandlægeforeningen, mangler især svar på, hvordan man vil undervise studerende på private og kommunale klinikker.

– I dag har vi to stærke tandlægeuddannelser med et meget højt niveau inden for forskning. Jeg frygter, at vi sætter den strømlinede uddannelse over styr. Ikke fordi vi tror, det er bedre, men fordi man får studerende hurtigere og billigere igennem. Det er vigtigt, at kvaliteten på den nye uddannelse bliver på samme høje niveau som på de to nuværende, siger Torben Schønwaldt. 

Forskning og supervision
Siri Beier Jensen, der er institutleder ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet (AU), udtaler sig generelt og vil gerne uddybe, hvad hun vurderer som særligt vigtigt på en tandlægeuddannelse. Hun understreger, at hun udtaler sig som institutleder, men også som forsker, underviser og tandlæge.
– Det ligger mig meget på sinde at fastholde et højt niveau. Det er vigtigt at lægge vægt på, at det er en forskningsbaseret, sundhedsvidenskabelig og autorisationsgivende uddannelse. Det handler om patientsikkerhed og grundlaget for tandplejen i Danmark, siger Siri Beier Jensen.

Hun forklarer, at det er vigtigt, at klinisk undervisning foregår i et universitets læringsmiljø, hvor der er tilstrækkelig tid og vejledning fra kvalificerede kliniske undervisere og forskere. At der skal være de samme læringsmål for alle studerende og sikring af passende progression i sværhedsgraden af patientbehandlinger. 
Og at det skal foregå i et andet tempo end ved en færdiguddannet tandlæge. Det er tidskrævende og kræver kvalificerede undervisere, der er dedikerede til opgaven, forklarer hun.

– Tandlægestuderende skal fx lære at udføre kirurgiske indgreb på patienter. De skal lære at bruge boremaskiner, der kører med flere end 100.000 omdrejninger i minuttet. De skal håndtere det tekniske med højpræcision og samtidig forholde sig til mennesket, spyt, blod og patientens bevægelser, så der i samspil med underviserne hele tiden er kontrol over læringssituationen, og de studerende ikke kommer til at forvolde skade. Det kræver meget tæt supervision og kvalificerede undervisere, siger Siri Beier Jensen.

Hun påpeger samtidig, at en tandlægeuddannelse skal tage udgangspunkt i stærke forskningsmiljøer inden for alle odontologiens fagområder, der tager mange år at opbygge og kræver ressourcer.

På SDU er man ikke bekymret for den del. Merete Munk, der er uddannelses- og sekretariatschef på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, understreger, at ikke alt er på plads endnu, men at universitetet er vant til at arbejde forskningsbaseret. 
– Vi har en del videnskabelige medarbejdere ansat med tandlægebaggrund, så vi starter ikke fra bunden. Og jeg er overrasket over, hvor mange der allerede uopfordret har kontaktet os, som synes, det er interessant, så jeg er fortrøstningsfuld. 

I Danmark har vi tandlæger i verdensklasse. Hvorfor ændre på noget, der fungerer godt?
– På flere af de allerbedste tandlægeuddannelser rundt omkring i verden ser man tegn på, at studerende i højere grad end hidtil kommer ud på klinikker. I kontrollerede rammer med certificerede klinikker, hvor tandlægerne bliver klædt på til opgaven. Den bevægelse, synes vi, er interessant, ­siger Merete Munk.

Hvordan vil I sikre, at den kliniske undervisning bliver forskningsbaseret?
– Det har vi meget fokus på, men vi har ikke en færdig model endnu. Vi er i kontakt med en række internationale universiteter for netop at tage ved lære af de gode erfaringer fra andre lignende uddannelser og fra arbejdet med certificering af klinikker. Vi vil anvende en velgennemprøvet model for kvalitetssikring af kliniske uddannelsessteder, som vi bl.a. benytter på uddannelsen i medicin, og vi vil klæde klinikejerne på med pædagogiske tiltag, siger Merete Munk.

Hun påpeger, at det er en politisk beslutning at lægge uddannelsen på SDU.
– Debatten gør indtryk, men nu er det vedtaget. Det er ikke så konstruktivt at blive ved med at udveksle synspunkter om beslutningen i pressen. Vi vil gerne invitere til dialog med de mange interessenter, som har samme formål som os, nemlig at etablere en ny tandlægeuddannelse af høj kvalitet, siger hun.

Tandlæger i yderområder
Mads Ravndrup Thomsen, sekretariatschef for Dansk Tandsundhed, som er brancheorganisation for en række danske tandlægekædevirksomheder og en del af Dansk Erhverv, kender ikke detaljerne i den nye uddannelse, men ser overordnet positivt på planerne. 
– Vi er stolte af de to tandlægeuddannelser, vi har i Danmark. Men vi mener ikke, at det skader de nuværende uddannelser at lave decentrale uddannelsespladser. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at et universitet som SDU med et sundhedsvidenskabeligt fakultet vil gamble med patientsikkerheden, siger Mads Ravndrup Thomsen. 

Han mener, at der kan være en stor værdi i at etablere en tættere forbindelse mellem klinisk undervisning og patienter. At være en del af et arbejdsmiljø og finde ud af, om man passer ind.

Og han bakker især op om at rykke den nye uddannelse længere ud. 
– Inden for stort set alle sundhedsområder er det svært at skaffe behandlere i geografisk afgrænsede områder. Derfor er det naturligt at etablere flere sundhedsuddannelser i yderområderne. Så vi går konstruktivt ind i det, siger Mads Ravndrup Thomsen og uddyber:
– Det er fint, at vi har en debat og respekt for, at folk har forskellige positioner. Men det rokker ikke ved vores tilgang, siger Mads Ravndrup Thomsen.

Til problemet med den store mangel på tandlæger i yderområderne peger Siri Beier Jensen på, at de på Aarhus Universitet er i fuld gang med at følge den maksimale dimensionering tildelt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

I 2022 besluttede Folketinget nemlig at øge optaget på tandlægeuddannelsen i København og Aarhus med 35 pladser om året. Aftalen udløber med udgangen af 2026. Med den nye aftale bliver de ekstra pladser fra København og Aarhus flyttet til Odense.

Torben Schønwaldt mener, at pengene er bedst givet ud på det setup, man kender i forvejen.

Der er massiv mangel på tandlæger. Bliver man ikke nødt til at gøre noget drastisk?
– Hvis man vil gøre noget drastisk, ligger to ting til højrebenet: Man skal uddanne nok tandlæger. Og det kan man gøre ved at optage flere studerende på de to tandlægeskoler, vi allerede har. Eller lave en tredje fuldskalauddannelse på linje med dem, vi allerede har, siger Torben Schønwaldt.

Er det ikke glædeligt, at SDU byder sig til der, hvor problemet er størst?
– Jeg tror ikke på, at det vil løse problemet med mobiliteten i landet. Folk vil tage en studieplads hvor som helst for at komme ind, fordi det er et populært fag. Det er ingen garanti for, at de også bosætter sig der, mener Torben Schønwaldt.

Der bliver efterlyst konstruktive løsninger – bidrager I til det ved bare at sige nej?
– Vi indgår selvfølgelig konstruktivt, men vi bliver nødt til at trykprøve det. Hvis man får succes med uddannelsen på SDU og får uddannet tandlæger lige så godt som på de to nuværende uddannelser og til en lavere pris, må man forvente, at man også kigger på uddannelserne på AU og KU, siger Torben Schønwaldt.

Uddannelsesordfører Trine Bramsen (S), der har været primus motor for den nye uddannelse, har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt en skriftlig kommentar til Tandlægebladet:
– Vi har et problem med tandlægedækningen i Danmark. Trods meget debat er det ikke over de seneste år lykkedes at komme med initiativer, der har løst problemerne. Vi ved fra bl.a. lægerne, at uddannelse er et effektivt og godt redskab til at skabe større faglig dækning i hele landet. Derfor har der været bred politisk enighed om at oprette endnu en tandlægeuddannelse. Der kommer til at gælde samme høje krav til godkendelse og kontrol med uddannelsen. SDU i Odense har som eneste ansøger – og med et stærkt sundhedsfagligt miljø – godtgjort, at de kan leve op til disse krav. Jeg håber, at Tandlægeforeningen vil tage godt imod de nye kolleger og medlemmer. Et stærkt fagligt fællesskab er altid vigtigt.