Det sorte tandsæt

I det ældgamle Japan var sort det nye hvid. Med en blanding af jern, ­eddike og tannin fra grøntsager eller te malede velhavende, gifte japanske kvinder deres tænder sorte, fordi de opfattede det som smukt og attraktivt. Og fordi det signalerede deres økonomiske og sociale status.

Traditionen kaldes ohaguro og foregik under Edo-perioden fra 1600-1868. Det blev udført med et sæt, der bestod af mange forskellige redskaber som børster, kamme, bassiner og kander. Bassinet med øreformede håndtag kaldes mimidarai og blev brugt til at vaske mund og ansigt, inden den sorte væske blev malet på tænderne. I en skål på en bakke blev det blandet og påført med børster.

Udover at være et skønhedsideal havde ohaguro også en praktisk funktion: Den sorte væske dannede en vandfast hinde, som beskyttede emaljen og forebyggede caries. Arkæologiske udgravninger viser, at skeletter af kvinder med sorte tænder havde færre huller i tænderne.

Da Japan blev åbnet for omverdenen i midten af 1800-tallet, opfattede europæiske besøgende de sorte tænder som utiltalende og som et tegn på dårlig tandpleje. Japanerne ville gerne ligne borgere i de vestlige lande, og ohaguro blev mindre og mindre udbredt. I dag er skikken dog genopstået i landlige områder i Cambodja, Thailand og Vietnam – også som et led i at opretholde god tandhygiejne.