Den kringlede vej til tandlægefaget er en gevinst

Tandlægeuddannelsen er eftertragtet. Og det er der mange gode grunde til. Vores fag er meningsfuldt. Vi kan rent faktisk gå på arbejde og gøre en stor forskel for andre mennesker hver eneste dag. Det er ovenikøbet vellønnet. Og sidst, men ikke mindst, kræver jobbet som tandlæge en særegen blanding af både stærke teoretiske, kliniske og sociale færdigheder, som man ikke finder i så mange andre job, der kræver en lang akademisk uddannelse.  

Vi skal have styr på vores teoretiske medicinske viden, vi skal beherske komplicerede finmotoriske indgreb og behandlinger, og vi har brug for veludviklede sociale, psykologiske og pædagogiske kompetencer i vores møde med patienterne – både børn og voksne. For at blive en god praktiserende tandlæge skal vi have hele pakken. Både teorien, klinikken og de sociale kompetencer. Det boglige, det kreative og det relationelle.

I mange år har det primært været et højt bogligt niveau – et højt gennemsnit – som har været afgørende for, hvem der blev optaget på tandlægeuddannelsen. Men det er ved at ændre sig. Når det nye hold tandlægestuderende til sommer bliver optaget på Københavns Universitet, vil halvdelen af de studerende blive optaget via kvote 2. 

Hvis man er i tvivl om værdien af de erfaringer, nogle studerende og tandlæger bringer med sig fra andre uddannelser og job, kan man bare læse fortællingerne fra henholdsvis Mellanie, Nikolaj og Casper i dette nummer af Tandlægebladet. For dem gik vejen til tandlægefaget via uddannelser og job som bl.a. smed, makeupartist og tjener.

For nogle kan det måske lyde som en omvej, men det er en vej, der har givet dem erfaringer og bidraget til at udvikle kompetencer, som de i dag nyder godt af i deres job som tandlæger. 

Der er intet i vejen med at tage den direkte vej fra gymnasiet til tandlægeskolerne. For nogle er det den rigtige. Men hvis karaktergennemsnit er det primære filter, risikerer vi at sortere en række topmotiverede og dygtige ”håndværkere” fra. Og det er en skam, fordi stærke praktiske færdigheder som fx øje-hånd-koordination og 3D-forståelse er lige så vigtige kompetencer hos en moderne tandlæge som solid teoretisk viden. Det samme gælder vores evner til at kommunikere i øjenhøjde, opbygge tillid og tryghed og håndtere patienter, der kommer med vidt forskellige baggrunde og bagage. Personlige erfaringer fra arbejdspladser, relationer og miljøer, der rækker ud over gymnasiet og studiemiljøet på universiteterne, har derfor høj 
værdi, når man står i sit første job og skal forholde sig til patienter og kolleger.    

Så thumbs up til kvote 2. Og thumbs up til tandlæger som Mellanie, Nikolaj og Casper, der ikke tog den lige vej. Det har vi brug for. De bidrager med erfaringer og perspektiver, som styrker både studiemiljøet og praksis.