Opsporing af kræft i mundhulen

Patienttilfælde
En patient henvender sig akut til tandlægen grundet kraftige smerter i højre side af ansigtet og munden. Der tages et røntgenbillede, som viser apikal opklaring ved begge rødder på 6-. Klinisk ses løsning af tanden samt pus fra pochen. Tandlægen anbefaler at fjerne 6-, hvilket patienten accepterer. 

14 dage efter ses patienten til aftalt kontrol af regio 6-. Her oplyser patienten, at hun fortsat har symptomer fra regio 6-. Klinisk ses en igangværende heling. Patienten er kendt fra tidligere, hvor hun var længere tid om at hele i mundhulen efter at have fået fjernet tænder. Det aftales, at hun skal henvende sig, hvis der fortsat er symptomer om to-tre uger.

Tre uger senere ses patienten til en fokuseret undersøgelse forud for parodontalbehandling. Her bliver der lagt en plan for behandling af hendes parodontitis. Tre måneder senere kommer patienten til den aftalte parodontalbehandling. Hun klager nu over tilbagevendende smerter og jag fra højre side af underkæben samt en sviende og brændende fornemmelse i højre side af tungen. Klinisk konstateres knoglesekvester oralt i regio 6-, hvilket formodes at være den udløsende årsag til generne. Tandlægen anbefaler at fjerne sekvester, hvilket patienten accepterer. Et røntgenbillede viser, at knoglen er under heling efter tidligere at have fået fjernet 6- og retineret 8-. Der ses i øvrigt ingen patologiske fund.

Dagen efter er patienten hos sin egen læge, som visuelt konstaterer, at noget er galt og sender hende direkte i et kræftpakkeforløb. Ugen efter diagnosticeres hun med tonsilcancer med metastase til en lymfeknude på højre side af halsen. Tumoren havde på det tidspunkt udviklet en størrelse og placering, der gjorde den uegnet til operation. Behandlingen blev derfor 34 strålebehandlinger. Opfølgende scanninger og kontrol påviste, at der var rester af tumoren tilbage. Patienten afgik ved døden ti måneder efter den første konsultation i hændelsesforløbet.

Læring
Forløbet viser, hvordan patientens symptombillede uheldigvis har påvirket den kliniske vurdering og henledt mod øvrige patologiske fund, herunder apikal opklaring, sekvester og parodontitis, som årsag. Det er et kendt fænomen, at både behandlere og patienter let tolker symptomer ind i allerede eksisterende sygdom. Oplagte tand- og mundhuleproblemer kan overskygge dét, man ikke forventer. Hvis symptomerne fortsætter og intensiveres trods behandling, skal det kliniske fokus på, at patienten kan fejle noget andet, udvides. I dette tilfælde til hele mundhulen.

Tandlæger og tandplejere spiller en vigtig rolle i den tidlige opsporing af kræft i mundhule og svælg. Ved at undersøge mundhulen inspiceres mundslimhinder, tunge, mundbund, ganebuer og så vidt muligt tonsilregionen, og relevante strukturer palperes. 

Alarmsymptomerne kan bl.a. være ensidig tonsilforstørrelse, synkesmerter, vedvarende halssmerter, ensidig øresmerte uden otologisk forklaring, hævede lymfeknuder på halsen samt sår eller hævelser i mundhulen, der ikke heler inden for to–tre uger. Tandlæger kan ikke stille diagnosen tonsilcancer, men har ansvar for at reagere på alarmsymptomer og henvise patienten til en læge, fx en øre-, næse- og halslæge, ved mistanke.