Stort studie: Dårlige tænder og kronisk sygdom følges ad
Hvis man har dårlige tænder, er der højere odds for, at man også lider af diabetes, hjerte-kar-sygdom eller psykisk sygdom. Det viser en ny rapport fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).
Dårlig tandstatus kan kobles til en bred vifte af kroniske sygdomme, som hjerte-kar-sygdom, diabetes, lungesygdom og psykisk sygdom. Også når der justeres for sociale og demografiske forhold.
Stærkest er sammenhængen mellem dårlige tænder og diabetes. 60-årige med dårlig tandstatus har hele 44 % højere odds for at lide af diabetes. For 80-årige med dårlige tænder er der 36 % højere odds for at lide af en obstruktiv lungesygdom, mens 70-årige med dårlig tandstatus har 32 % højere odds for at have en psykisk sygdom end personer med sunde tænder i samme aldersgruppe.
Det viser en rapport fra VIVE udgivet i juni, der giver ny viden om sociale, strukturelle og geografiske forskelle i ældres tandsundhed og brug af tandpleje gennem livet.
- Undersøgelsen slår fast, at dårlig tandstatus hænger sammen med en række kroniske sygdomme, siger Jakob Kjellberg, der er professor i VIVE og har ledet forskningsprojektet.
Det springer tydeligt frem, hvor vigtigt det er at få lagt gode vaner ind tidligt i livet
Jakob Kjellberg, Professor, VIVE
Hvad kommer først?
Undersøgelsen ”Ældres tandsundhed i et livsforløbs- og ulighedsperspektiv” er en større analyse af sammenhængen mellem tandstatus og en række kroniske sygdomme hos 60-, 70- og 80-årige. Her er tandstatus bl.a. defineret på baggrund af antallet af tandbehandlinger, tandrensninger og registreringer af tandstatus.
Det har ikke været muligt at fastslå et årsags-/virkningsforhold, men tandsundhed fremstår som en relevant markør for sygdomsbyrde blandt ældre i undersøgelsen.
- Nu hvor vi har data over en meget lang tidsperiode, håbede vi også at få klarhed over, om det er tænderne, der påvirker organerne eller omvendt, men det har ikke været muligt at dokumentere. Vi kan bare se, at sammenhængen er der, siger Jakob Kjellberg.
Skoletandplejens effekt
Analysen peger også på, at der er sket betydelige forbedringer i tandstatus på tværs af generationer. De 60-årige, der er født i 1963, har fx markant lavere sandsynlighed for at have færre end 15 naturlige tænder, når man sammenligner med personer, der er født 20 år tidligere.
Og så fastslår undersøgelsen langtidseffekten af den kommunale skoletandpleje. Risikoen for dårligtandstatus er ca. 30 % højere blandt 70-årige, der ikke havde adgang til kommunal skoletandpleje som børn, end deres jævnaldrende, der havde adgang.
- Det er ret sjældent, at man kan se en effekt over 50-60 år. Det springer tydeligt frem, hvor vigtigt det er at få lagt gode vaner ind tidligt i livet, siger Jakob Kjellberg.
