Nyt regeringsgrundlag: Historiske milliarder til tandbehandling

Den nye regering vil afsætte mindst fire mia. kr. frem mod 2030 til vederlagsfri tandpleje til alle danskere. Eksperter kalder det et historisk løft af tandsundheden, og Tandlægeforeningen glæder sig over, at der nu kan blive rettet op på den store ulighed i tandsundhed.

Tandkonto
Tekst: Kim Andreasen

Alle danskere skal have vederlagsfri tandpleje på alle ikke-kosmetiske behandlinger i løbet af de næste 10 år. Sådan lyder visionen i grundlaget for den nye regering, som netop er blevet præsenteret.

Regeringen vil i første omgang afsætte mindst fire mia. kr. frem mod 2030, og indfasningen begynder i 2027, når en ekspertkommission er kommet med anbefalinger til en ny model. Og i første omgang vil pengene blive målrettet førtidspensionister og andre udsatte grupper.

Hos Tandlægeforeningen er formand Torben Schønwaldt meget tilfreds med regeringens planer om at investere massivt i tandsundheden.

- Det er et historisk og tiltrængt løft af danskernes tandsundhed. Når man taler om ulighed i sundhed, så er der næppe noget område i vores sundhedsvæsen, hvor den er større, end når det kommer til tænderne. Og det hænger jo blandt andet sammen med, at danskerne i dag skal betale så stor en del af regningen selv, siger han.

Det er et historisk og tiltrængt løft af danskernes tandsundhed

Torben Schønwaldt, formand for Tandlægeforeningen

Find en god model
Esben Boeskov Øzhayat, tandlæge og professor i samfundsodontologi, Københavns Universitet, kalder det, ligesom tandlægeformanden, et historisk løft af tandplejen - både økonomisk og politisk – som ikke er set i mange år.

- Det er positivt - især fordi det virker til, at der i første omgang er fokus på de grupper, der har mest brug for tandpleje. Nu handler det om at finde en god model, som tandlægerne og tandplejerne kan se sig selv i, siger Esben Boeskov Øzhayat.

For ham er det en væsentlig pointe, at bare fordi tænderne bliver gratis, betyder det ikke, at vi ikke længere har ulighed i tandsundhed i Danmark.

- Vi har jo også ulighed i sundhed i det øvrige sundhedsvæsen, som langt hen ad vejen er gratis. Derfor er det vigtigt, at tandsundhed bliver tænkt ind i den nye folkesundhedslov, for tandsundhed er sundhed på linje med alt muligt andet, siger Esben Boeskov Øzhayat.

Professor emeritus og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, peger på, at pengene til tandplejen falder på et tørt sted.

- Tandsundhed er det eneste område, hvor de offentlige sundhedsudgifter reelt er faldet. Og vi ved fra undersøgelser, at det især er kortuddannede, lavindkomstgrupper og andre udsatte borgere, der har de største problemer med tandsundheden. Derfor synes jeg også, det er rigtigt at løfte den gruppe først, siger Jes Søgaard.

Pengene til tandplejen falder på et tørt sted.

Jes Søgaard, professor emeritus, Syddansk Universitet

Brug pengene klogt
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at der skal nedsættes en ekspertkommission i indeværende år. Den skal anvise en præcis model med den ambition, at den vederlagsfrie tandpleje er fuldt indfaset i 2035 – under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten.

Torben Schønwaldt siger, at det er vigtigt, at der findes en model, som er smidig og ubureaukratisk for både patienter og tandlæger.

- Derfor synes jeg også, at det er fornuftigt, at regeringen nu nedsætter en ekspertkommission, der skal undersøge, hvordan vi gør det her klogest og mest hensigtsmæssigt. For mig er der ingen tvivl om, at vi kommer længst ved at målrette tilskuddet til de patienter, der har det største sundhedsmæssige behov og dermed også de største udgifter, siger han, og understreger, at investering i højere tilskud til patienterne også skal følges op af en plan for uddannelse af flere tandlæger, der allerede i dag er en mangelvare både i den private og offentlige tandpleje.

Monitorér tandsundheden
Esben Boeskov Øzhayat understreger, at en helt nødvendig forudsætning for, at en ny model kan fungere er, at det bliver muligt at monitorere tandsundheden i Danmark

- Som det er i dag, har vi ikke de nødvendige data til løbende at følge, hvordan det går med tandsundheden i Danmark. Der er behov for, at man finder et godt system til det, siger han.