"Samvær og samarbejde i en travl hverdag"

06.00 / Jeg står op, spiser morgenmad og drikker en kop kaffe. Dagen er egentlig startet aftenen før, hvor jeg plejer at forberede mig på næste dags operationer. Jeg kan godt lide at have et overblik over, hvem jeg skal have i stolen, og hvilke instrumenter jeg skal bruge. Klokken 07.20 går jeg mod klinikken. Jeg bor kun 500 meter fra klinikken, så det er en kort gåtur. De fleste af de ansatte møder ind tidligt, så vi har tid til at drikke en kop kaffe sammen. Jeg nyder, at vi lige kan mødes om morgenen og se hinanden i øjnene, inden dagens travlhed går i gang. Jeg har 11 patienter i bogen, men dagen ender med at blive noget anderledes, end jeg havde forventet. Ligesom i resten af landet er vores patienter også ramt af sygdom, og vi får  hele syv afbud. Det betyder dog ikke, at dagen bliver mindre travl.

08.00 / Jeg begynder med to kontroller. Den ene patient har fået fjernet en tand, og den anden skal have bygget nyt tandkød op forud for, at der skal sættes nye fortænder på. Efterfølgende laver jeg et implantat i underkæben på en patient. Den gamle tand er knækket ved roden, så det kræver lidt arbejde at få den ud, men det lykkes, og vi kan sætte implantatet i. Senere laver jeg en forundersøgelse på en 55-årig kvinde, som skal have tre implantater. Derefter har jeg en patient i stolen, som en kollega tidligere har fjernet en tand på. Nu er der kommet lidt betændelse, så det er akut at få kigget på. Den sidste patient inden frokost er en ældre kvinde med en åbning op til kæbehulen, som skal lukkes. Det er en lidt udfordrende behandling, da  patienten ikke er så samarbejdsvillig.

12.20 / Det er blevet tid til frokost. På klinikken har vi en tradition for, at vi alle spiser frokost sammen. Når alle er på arbejde, er vi omkring 40 mennesker, så vi er mange samlet omkring frokostbordet, men det er noget, vi prioriterer højt for sammenholdets skyld. Samtalerne spænder både over faglige og private emner, og det gør, at vi kender hinanden godt.

13.00 / Efter frokost skal vi have en ung pige i stolen, men hun er så nervøs, at hun går hjem igen. Jeg bruger tiden på en ekstra kop kaffe. Når vi laver operationer, er det ikke unormalt, at patienterne er nervøse. Selve operationerne tager ofte ikke mere end et kvarter, men vi bruger meget tid på at tale med patienterne om det, vi skal lave, så de føler sig trygge. Om tirsdagen er vi altid to specialtandlæger på klinikken, og vi vælger ofte at arbejde sammen. I dag er vi derfor to om den næste patient, som skal have fjernet tre tænder og sat tre  nye ind. Det er meget givende at arbejde sammen, både fordi man lærer af hinanden, og fordi det ganske enkelt er hyggeligt. Patienten har svær afasi efter en hjerneblødning for nogle år siden, hvilket gør kommunikationen udfordrende, men vi gør os umage for, at han også får en god oplevelse. Til sidst hjælper jeg en yngre tandlæge på klinikken, som har svært ved at få en tand ud. Den får vi hurtigt ordnet sammen.

16.00 / Normalt ville arbejdsdagen være ved at være slut nu, men i dag har alle på klinikken et fælles førstehjælpskursus. Her genopfrisker vi bl.a. hjerte-lunge-redning, får viden om, hvad man skal gøre, hvis diabetespatienter bliver dårlige, og hvilke tegn man skal være opmærksom på ved en hjerneblødning. Vi  spiser en sandwich sammen, og sammen med tre af de andre slutter jeg arbejdsdagen af med en øl. Klokken 20 er jeg hjemme igen og runder aftenen af foran fjernsynet, inden jeg går i seng omkring klokken 22. ♦