ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Nyuddannede tandlæger har lige så meget klinisk erfaring som tidligere årgange

Myten om, at tandlægestuderende i dag har færre kliniske undervisningstimer, og at nyuddannede tandlæger har mindre praktisk erfaring end tidligere, er lige så sejlivet, som den er forkert. Det er på tide at mane den skrøne i jorden – ikke mindst for de nyuddannede tandlægers skyld.

Tekst: SIRI BEIER JENSEN, Institutleder, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, IRENE DIGE, Studieleder, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, og LOUISE HAUGE MATZEN, Forperson for Studienævnet, Institut for Odontolog

Vi hører det tit – på gangene mellem de studerende, hos erfarne tandlæger, hos fagforeningerne og interesseorganisationerne og nu også i Tandlægebladets leder fra februar 2023. Her skriver formand for Privatansatte Tandlægers Udvalg (PATU) i Tandlægeforeningen Rune Hyldgaard: ”Det praktiske tandlægearbejde er desværre blevet nedprioriteret og reduceret på tandlægeuddannelserne i en årrække”. 

Det er ganske enkelt ikke rigtigt. 

På tandlægeuddannelserne har vi vejledende minimumskrav for, hvor mange kliniske procedurer hver enkelt studerende skal gennemføre, inden de forlader universitetet. Studerende når de fleste minimumskrav efter 4. år og koncentrerer sig på 5. år om vanskelige behandlinger eller de behandlinger, de endnu ikke har haft mulighed for at lave. Ud over mindre pædagogisk-didaktiske og tidssvarende tilpasninger har de kliniske minimumskrav stort set ikke ændret sig, siden de blev indført. 

Vi skal ikke lære de studerende alle kliniske procedurer til perfektion

Det er dog vigtigt at understrege, at der med minimumskravene ikke er tale om et afkrydsningsskema, hvor hver tandfyldning eller parodontalbehandling giver et flueben. Kvalitet vægter højere end kvantitet. Derfor bliver hver eneste kliniske procedure vurderet individuelt af de erfarne kliniske undervisere, og én perfekt udført rodbehandling kvalificerer i langt højere grad den studerende, end fire halvdårlige gør. 

I 2014 indførte vi ”dyadelæring” på tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet. Det betyder, at de studerende i dele af kliniktiden arbejder sammen to og to om hver patient – den ene udfører den kliniske procedure, mens den anden guider om alt fra håndstilling til kommunikation med patienten. Ud over at give tryghed og sikkerhed bidrager den forskningsbaserede didaktiske læringsmetode også til, at de studerende nu ser flere patienter og deltager i flere behandlinger end tidligere. 

Moderne teknologi styrker også den kliniske undervisning og giver de studerende mulighed for tidligt at øve de kliniske procedurer i en realistisk simuleret virkelighed. På Aarhus Universitet har vi flere state-of-the-art simulationsklinikker, og flere er på vej. De sikrer, at de studerende har bedre styr på den håndværksmæssige kunnen, inden de nu allerede fra 3. semester også skal forholde sig til patienthåndteringen. 

Det kunne bestemt være en god idé med mere klinisk undervisning – det har alle tandlægestuderende og aftagere til alle tider ønsket sig. Men som tandlægeuddannelse er det vores kerneopgave at give de studerende den teoretiske og kliniske basis for det tandlægelige virke. 

Vi skal ikke lære de studerende alle kliniske procedurer til perfektion. Det er vores mål, at de mestrer almindelige procedurer selvstændigt og vanskelige procedurer under supervision – og at de kender principperne så godt, at de ikke slækker på kvalitetskravene, mens de øver sig i at blive hurtigere ude på klinikkerne i takt med, at de også får erfaringen. Antallet af kliniske procedurer, hver studerende gennemfører i løbet af studiet, vil for manges vedkommende blive overhalet allerede i den første måned i praksis efter endt uddannelse. Som tandlægeuddannelse er det ikke vores opgave at give de studerende erfaring. Det er jeres ude på klinikkerne. Nyuddannede tandlæger skal ifølge lovgivningen arbejde under supervision i 1.440 timer, inden de kan og må arbejde selvstændigt. Det er også den præmis, vi som tandlægeuddannelse ser ind i.

En formaliseret turnusordning, som Rune Hyldgaard i samme leder siger, han vil arbejde for, kunne være en god idé, og den har begge tandlægeuddannelser flere gange også foreslået ministeriet. Det ville øge dimittendernes praktiske og kliniske erfaring og lette overgangen mellem studietid og tandlægejob.

Indtil det sker, er det bydende nødvendigt, at både aftagere og interesseorganisationer gør op med myten om, at den kliniske undervisning på tandlægeuddannelsen er nedprioriteret, eller at de nyuddannede tandlæger er dårligere håndværkere eller mindre klinisk erfarne end tidligere. Det er ikke bare forkert, det er også uretfærdigt og ødelæggende for samarbejdet og selvforståelsen for de nyuddannede tandlæger, der inden længe bliver nye kolleger på tandklinikkerne. 

Læs Rune Hyldgaards svar på debatindlægget her

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE