ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Odontologiske aspekter ved Parkinsons sygdom – inkluderende patienttilfælde

Den orofaciale funktion og orale sundhed er forringet, selvom patienter behandles for deres Parkinsons sygdom, konkluderer forskere i denne fokusartikel. Der kan også opstå bivirkninger af den medicinske behandling som mundtørhed og dyskinesier.

Fokusartikel Dato: 26.10.2022

Parkinsons sygdom (PD) er en neurodegenerativ lidelse, som typisk debuterer efter 50-årsalderen. Orofacialt medfører PD ofte stive muskler og maskelignende ansigtsudtryk, reduceret blinkrefleks, lav og monoton stemme, synkebesvær samt savlen. Savlen i denne patientgruppe skyldes ikke øget spytsekretion, faktisk er mange mundtørre som bivirkning af PD-medicin, men savlen forårsages af den nedsatte synkefunktion. En bivirkning til den medicinske behandling er også oral dyskinesi, dvs. ufrivillige kæbebevægelser. Mund- og tandsundheden er også ringere end hos personer uden PD, ligesom tygge- og gabefunktionen er påvirket. Sygdommen indebærer også ikke motoriske symptomer som kognitive symptomer, depression og demens. I forbindelse med behandling af personer med PD er det væsentligt at have samarbejde med deres læge og pårørende og iværksætte omhyggelig instruktion i mundhygiejne, øvelser og regelmæssig professionel tandpleje. PD er en progressiv sygdom, som medfører, at tyggemusklerne bliver mere og mere stive, at tandbørstning bliver vanskeligere, og at proteser kan være besværlige at håndtere med nedsat motorik. Tandbehandling og tanderstatninger må planlægges nøje med henblik på patientens aktuelle og fremtidige tilstand, da patienterne samtidig bliver mindre mobile og får kognitiv svækkelse, hvilket bevirker, at de har sværere ved at komme til tandlæge.

ODONTOLOGICAL ASPECTS OF PARKINSON’S DISEASE INCLUDING A CASE STUDY 

Parkinson's disease (PD) is a neurodegenerative disorder normally first appearing after the age of 50. Orofacially, PD often results in stiff and mask-like facial expressions, reduced blink reflex, low and monotonous voice, difficult swallowing, and unintentional drooling. The sialorrhea is not due to increased saliva production, in fact dryness of the mouth is a common side effect of PD medication, but it is caused by decreased swallowing function. Oral dyskinesia, i.e. involuntary movements, is also a side effect of the medical treatments. Oral health is poorer than in people without PD, and also the chewing and mouth opening are affected. In addition the disease involves non-motor symptoms such as cognitive decline, depression and dementia. When treating people with PD, it is essential to cooperate with their medical doctor and relatives, and implement careful instructions in oral hygiene, exercises and regular professional dental care. Dental treatment and tooth replacements must be carefully planned according to current and future conditions, as PD is a progressive disease, and the masticatory muscles become stiffer and tooth brushing more difficult, and dentures will be difficult to handle with impaired motor skills. Also the patients become less mobile and have cognitive impairment, which makes it more difficult for them to visit their dentist.

Klinisk relevans: 
Sådan hjælper du din patient med PD: 
• Hyppigere forebyggende behandling samt instruktion i hjemmetandpleje tilpasset det aktuelle og individuelle behov, fx elektrisk tandbørste, Dr. Barmann tandbørste, mellemrumstandbørste med større skaft. 
• Ved mistanke om nedsat spytsekretion: Screen for hyposalivation. 
• Anbefal fluor- eller almindeligt sukkerfrit tyggegummi, som træner musklerne og øger mundens selvrensning. 
• Ved nedsat gabeevne: Giv evt. gabeøvelser, fx med JawTrainer, som presser kæberne fra hinanden og strækker musklerne. 
• Hold behandlingerne i korte seancer, men afsæt tid til forklaring på grund af evt. kognitiv svækkelse. 
• Læg behandlingen på et tidspunkt, hvor Parkinsonmedicinen virker bedst, og der er færrest motoriske symptomer.