Annonce
Håbefuld minister:

Øget konkurrence skal banke priserne ned

Tværministeriel arbejdsgruppe skal granske tandplejeområdet og komme med bud på ny model. Og kikkerten rettes især mod konkurrence og ejerskabsforhold. Men sundhedsøkonomer advarer: Øget konkurrence giver ikke nødvendigvis lavere priser.

Tekst: Freelancejournalist Anders Klebak / Illustration: Jenz Koudahl

Flere unge skal gå til tandlægen, og den sociale ulighed i tandsundhed skal bekæmpes. Og det skal ske uden at tilføje en ekstra krone eller øge brugerbetalingen. Det er en stor opgave, der venter den tværministerielle arbejdsgruppe, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har nedsat.

Det konstaterer Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi fra Syddansk Universitet, efter at have læst arbejdsgruppens kommissorium. – Man vil løse en række problemer indenfor tandplejen, som man længe har forsøgt at løse. Og det bliver meget interessant at se, hvordan det skal ske. Vil man fx foreslå frie priser? siger han. Han hæfter sig ved, at arbejdsgruppen skal undersøge, om øget konkurrence kan banke priserne ned i tandplejen. Og at det skal være vejen til at få løst problemerne. En tankegang, han er noget skeptisk overfor.

– Jeg er i udgangspunktet ikke imod konkurrence. Men der er alt for store forventninger til, hvad det kan. Konkurrence giver ikke altid lavere priser. Det virker, som om man vil overføre en tankegang fra det frie marked, hvor man kan få prisen ned på yoghurt, når der er konkurrence. Men det er andre forhold, der gælder i tandlægebranchen, siger han.

Svært at finde det magiske fix
Inspirationen kommer bl.a. fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport fra sidste år, som konkluderede, at der er grundlag for øget konkurrence og lavere priser i branchen.

Men også Jakob Kjellberg, professor og programleder for sundhed ved VIVE – Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfærd, sår tvivl om forventningerne til øget konkurrence. – Når man læser kommissoriet, kan det se ud, som om man håber, at konkurrence er den magiske silver bullet, der skal få det hele til at lykkes. Men det er som regel mere kompliceret, når man ser nærmere på, hvad man egentlig kan opnå med konkurrence, siger han.

Hvis tandlæger begynder at arbejde med “sweet deals” og slagtilbud, skal de jo hive pengene hjem fra patienterne et andet sted

FREDDIE SLOTH-LISBJERG, Formand for Tandlægeforeningen

Han peger bl.a. på, at det, der på overfladen kan ligne potentielle gevinster ved øget konkurrence, når man fx sammenligner produktionen i den offentlige sundhedssektor med den private, ofte svinder ind til små eller ubetydelige gevinster, når man dykker ned i detaljerne, forklarer han.

Jakob Kjellberg vurderer derfor, at der er en vis sandsynlighed for, at arbejdsgruppen alligevel må tage stilling til, om der er nogle patientgrupper, som må leve med mindre tilskud end før. Selv om der står i kommissoriet, at “det generelle niveau for brugerbetaling ikke må stige”. – Hvis ikke man kan finde det magiske fix, så må man jo tilbage til det kedelige spørgsmål om, hvem der skal have, og hvem der ikke skal have, siger han.

Naivt
Formand for Tandlægeforeningen Freddie Sloth- Lisbjerg kalder det naivt at tro, at konkurrence er vejen frem. – Vores sundhedsminister lever desværre i den vildfarelse, at hvis vi bare overlader det til markedskræfterne, så kan det gøres for færre penge. Men hvis tandlæger begynder at arbejde med “sweet deals” og slagtilbud, skal de jo hive pengene hjem fra patienterne et andet sted, siger han.

Også ejerskabsforholdene i branchen skal analyseres af arbejdsgruppen. Men hvis det handler om lavere priser, er det ikke nødvendigvis en god idé at lempe på de nuværende regler, vurderer sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen. – Så kan vi få en situation, hvor få, store kæder dominerer markedet og er i stand til at diktere priserne. I stedet for at konkurrere på prisen vil de lægge sig så tæt op ad hinanden, de kan, så de ikke er de dyreste, men heller ikke de billigste, siger han.

Freddie Sloth-Lisbjerg siger, at Tandlægeforeningen er åbne overfor en opblødning af ejerskabsreglerne, men det skal dog stadig være tandlæger, der har den bestemmende indflydelse, hvis det står til Tandlægeforeningen, siger han: – Tandlægen ser sine patienter direkte i øjnene hver dag og er ansvarlig for deres sundhed, samtidig med at de skal tjene penge. Det er en sund kombination. Investorerne er længere væk fra patienterne og har grundlæggende et andet formål end det sundhedsfaglige, siger han.

Dialogforum mest til pynt
Sundhedsministeren har også indkaldt en række interesseorganisationer – herunder Tandlægeforeningen – til at sidde i et såkaldt “Dialog- og inddragelsesforum”, som skal give input til arbejdsgruppen. Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen tror dog ikke, at deltagerne får meget at skulle have sagt. – Jeg hæfter mig ved, at der kun er indkaldt til to møder, og det i øvrigt er et meget stort antal deltagere, som er med. Jeg ville ikke være optimistisk i forhold til indflydelse, hvis jeg sad med i det forum, siger han. Freddie Sloth-Lisbjerg fortæller, at Tandlægeforeningen også har haft overvejelser for og imod at deltage. – Vi har spurgt os selv, om vi vil deltage, hvis formålet er at tage os som gidsel. Men vi ser det som en mulighed for at få sagt vores mening, selv om vi ikke har store forhåbninger til lydhørheden. Det betyder dog ikke, at vi standser der. Vi vil selvfølgelig lave en masse lobbyarbejde på alle andre fronter, siger han.

KEU-formand Torben Schønwaldt og OATO-formand Susanne Egtoft Nielsen er Tandlægeforeningens repræsentanter i dialog- og inddragelsesforummet.

Kommentarer
Annonce