Annonce
Internationalt forskningsnyt:

Parodontitis kan måske aflæses i gingivalvæsken

Den daglige diagnostik af parodontitis er ikke just højteknologisk. Man kan klare sig med en pochemåler og et antal røntgenoptagelser. Men der forskes ivrigt i udvikling af nye og mere avancerede diagnostiske metoder, fx måling af inflammationsmarkører i gingivalvæsken. En brasiliansk forskergruppe har således for nylig udarbejdet en kritisk oversigt over forekomsten af cytokinet Tumor Necrosis Factor-α (TNF-α) i gingivalvæsken hos patienter med parodontitis. Mængden af TNF-α øges som led i betændelsesprocessen, og ændringer i mængden af TNF-α kan derfor anvendes som en biologisk markør for betændelsestilstanden i parodontiet.

Oversigten er baseret på 26 kliniske studier fra 11 lande, heraf syv randomiserede kontrollerede studier. I langt de fleste studier kunne man påvise signifikant højere forekomst af TNF-α i gingivalvæsken fra tænder med parodontitis end fra tænder uden parodontal sygdom, uanset om sammenligningsgrundlaget var sunde tænder fra samme individ eller fra personer uden parodontitis.

Derimod var resultaterne efter behandling mere blakkede. Mange studier fandt uændret forekomst af TNF-α efter parodontalbehandling; men der var også studier, der fandt lavere eller sågar højere koncentrationer.

Forfatterne konkluderer, at TNF-α kan være en potentiel biomarkør til diagnostik af parodontitis, men at stoffet ikke er velegnet til vurdering af heling efter behandling af parodontitis.

Kommentar

 
 Professor emeritus, dr.odont. Erik Dabelsteen, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet:

– Formålet med arbejdet var at undersøge, om TNF-α kan benyttes i diagnostik og behandling af parodontale sygdomme. Forfatterne omtaler ikke, hvem der skal opsamle prøverne; men man kan fx forestille sig, at patienten selv gør det og derefter indsender prøven til analyse.

I diagnostik er det ikke nok at vide, at høje værdier af TNF-α hyppigt forekommer i gingivalvæske hos patienter med diagnosticeret parodontitis, men om et fund af sådan en forhøjet værdi hos en patient med ukendt diagnose betyder, at patienten har parodontitis, eller nok vigtigere om fravær af TNF-α angiver, at patienten er rask.

I nærværende arbejde præsenteres data desværre på sådan en måde, at det er umuligt at konkludere, om TNF-α-værdier kan benyttes til diagnostik af parodontitis. Det angives, at TNF-α hyppigt er forhøjet hos patienterne; men hvor mange af patienterne der faktisk har værdier inden for ”det normale” og af den grund fejlagtigt vil blive erklæret raske, kan ikke umiddelbart aflæses. Hvis sådanne patienter ikke bliver undersøgt yderligere, vil de ikke modtage nødvendig behandling.

Når patienter med forhøjede TNF-α-værdier bliver behandlet, vil man forvente, at TNF-niveauet falder. De studier, som arbejdet er baseret på, viser imidlertid varierende resultater; så heller ikke her kan vi få svar på de spørgsmål, forfatterne stiller.

Madureira DF, Lima ILDA, Costa GC et al. Tumor necrosis factor-alpha in gingival crevicular fluid as a diagnostic marker for periodontal diseases: a systematic review. J Evid Base Dent Pract 2018;18:315-1.
doi: https://doi.org/10.1016/j.jebdp.2018.04.001.

Kommentarer
Annonce