ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Region H afviser kritik i sager om kontrolstatistik

Region Hovedstadens Samarbejdsudvalg kritiseres for hård kurs mod tandlæger. I udvalget afviser man kritikken og kalder den en storm i et glas vand.
 

Tekst: Anders Klebak, freelancejournalist / Foto: Thomas Nielsen

Automatsvar” og “mistænkeliggørelse”. Ordene kommer fra klinikejere i Region Hovedstaden, som har fået pålagt at begrænse deres ydelsesforbrug af regionens samarbejdsudvalg. Som man kan læse på de foregående sider, fortæller flere, at der ikke bliver taget hensyn til deres patientsammensætning, når udvalget fælder dom i sager om kontrolstatistik.

Kritikken bakkes op af Peter Østergaard. Han har, som formand for Region Hovedstadens Tandlægeforening, selv deltaget, når udvalget laver kontrolbesøg og i at afgøre sagerne. Men håndteringen af klinikkerne i den seneste runde har overrasket ham.

– Udvalget har valgt en meget stram linje, hvor klinikkernes forklaringer stort set bliver fejet til side. Når klinikker fortæller om store behandlingsbehov hos patienterne, får de et automatsvar om, at de alligevel skal sænke forbruget, uden at man begrunder hvordan og hvorfor, siger han. 

Ifølge Peter Østergaard er problemet for alvor tydeligt i år, hvor klinikkernes forbrug for 2016 er blevet gennemgået. Grænsen for, hvor meget en klinik må overskride landsgennemsnittet, er sænket fra 40 % til 25 %. Og det betyder, at flere nu bliver undersøgt. Men at en klinik skal undersøges, bør ikke pr. automatik føre til, at den skal sænke forbruget, siger Peter Østergaard. Ifølge overenskomsten skal der tages hensyn til særlige forhold.

– Grænsen siger intet om de individuelle forhold på en klinik. Hvis man ligger i et område med mange socialt udsatte eller har lagt vægt på en bestemt gruppe patienter, kan det være umuligt at nå den grænse, og det skal et samarbejdsudvalg selvfølgelig tage højde for, siger han.

Otte sager splitter udvalg
Tandlægeforeningens regionsformand har valgt at erklære sig uenig med resten af udvalget i otte af de ni sager, hvor han har deltaget i kontrolbesøg. Det betyder, at Landssamarbejdsudvalget (LSU) nu skal afgøre sagerne.

LSU kan desuden se frem til endnu flere ankesager fra klinikker i regionen, som er uenige i de afgørelser, de har fået imod sig. Ifølge Tandlægeforeningen drejer det sig om mellem fem og 10 klinikker. Og flere kan være på vej. Til sammenligning har de øvrige regioner kun fem ankesager til sammen.  

Men de mange ankesager giver ikke anledning til ny kurs, lyder det fra udvalgets regionalpolitiske medlem, Erik Sejersten fra Venstre. Han kalder splittelsen i udvalget “en storm i et glas vand” og siger, at udvalget lytter til gode forklaringer fra klinikkerne. 

Det bakkes op af tandlæge Niels Bruun, den ene af udvalgets to tandlægerepræsentanter. Antallet af ankesager er ikke voldsomt, mener han:

– Det er ikke nogen overraskelse, når man sætter den tilladte grænse ned, at flere vil komme i søgelyset og dermed være i risiko for sanktion. 

Han peger også på, at 10-12 ud af 35 klinikker har fået godtaget deres forklaringer for 2016-forbruget. 

– Der er ikke noget nyt i, at vi skal se på patientsammensætningen. Det har vi gjort gennem alle årene. Der kan være gode grunde til afvigelser, siger han.          ≥

Trusler om maksimumgrænse
Men de 10-12 klinikker skal i gang med dokumentationsarbejdet og forsøge at overbevise udvalget igen næste år. De har nemlig fået at vide, at forbruget bør sænkes til 25-procentsgrænsen, skæv patientsammensætning eller ej. Ellers kan det få konsekvenser i form af maksimumgrænse.

– Vi giver dem i princippet ikke medhold. Vi beder dem om at nedbringe deres overforbrug, og hvis de ikke gør det, så vil vi kigge på dem igen, fortæller Erik Sejersten fra Venstre om udvalgets praksis, når klinikkerne afgiver forklaring.

Det står i kontrast til en vejledning, LSU har lavet, hvor man anbefaler de regionale udvalg netop at undgå unødig kontrol af klinikker, der allerede én gang er kommet med fyldestgørende forklaring.  

Men ifølge Erik Sejersten er det nødvendigt at holde et vågent øje med tandlægerne. Han mener, at det er mærkeligt, at de samme klinikker overskrider grænsen flere år i træk.

– 90 % af tandlægerne i regionen kan godt overholde 25-procentsgrænsen. Så kan man jo undre sig over, at det er nøjagtigt de samme tandlæger, der går igen år efter år med et overforbrug, siger han.

Han peger også på, at samarbejdsudvalget er nødt til at holde en stram kurs for at holde regionens økonomi i ro. 

– Vi kan ikke have, at alle overbehandler, eller at vi bruger flere penge end det, der er sat af, siger han.

Tandlægeforeningens regionsformand Peter Østergaard kalder de argumenter for besynderlige:

– Hvis man har en særlig patientsammensætning, er det jo netop logisk, at man overskrider år efter år. Samtidig er vi nødt til at afklare, hvad der tæller højest: Regionernes økonomi eller patienternes tarv? Tandlægerne kan jo ikke bare afvise patienter, fordi grænsen er nået, siger han.

Udvalget har valgt en meget stram linje, hvor klinikkernes forklaringer stort set bliver fejet til side

PETER ØSTERGAARD, TANDLÆGE, FORMAND FOR REGION HOVEDSTADENS TANDLÆGEFORENING

Pres fra regionerne
Niels Bruun erkender, at udvalgets to tandlægerepræsentanter har valgt en strammere kurs, end regionsformand Peter Østergaard lægger op til. Det er for at imødegå regionernes pres om helt at afskaffe kontrolstatistik og i stedet indføre en maksimal grænse, hvor kassen smækker i, hvis tandlægen overskrider den, forklarer han.

Men Niels Bruun står fast på, at det er muligt for langt de fleste tandlæger, som udvalget undersøger, at bringe ydelsesforbruget ned. Efter hans vurdering sker overskridelserne først og fremmest, fordi tandlægerne tolker retningslinjerne forkert, når det kommer til tandrodsrensninger.

– Her ser vi meget stor variation i, hvordan tandlægerne bruger den, og dermed også meget stor variation i deres ydelsesforbrug, siger han. 
Mange har fx ikke opdaget, at der er kommet en opstramning af retningslinjerne på tandrodsrensninger. Andre gentager tandrodsrensning, uden at man kan se i journalerne, om der er overvejet andre tiltag eller lavet opfølgende kontrol, forklarer han.

Umuligt at gennemskue
Både Niels Bruun og Erik Sejersten ser det som en styrke, at tandlæger har mulighed for at få afprøvet deres sager hos LSU, hvis de er uenige med samarbejdsudvalget. Men flere tandlæger fortæller, at det er umuligt at gennemskue, hvordan samarbejdsudvalget er kommet frem til deres afgørelser, og uklart, hvordan de skal lave om på deres behandlingsmønstre. Derfor er det svært at gå videre med sagen. 

I en konkret sag fortæller en tandlæge, hvordan samarbejdsudvalget gennem flere år har afvist hendes forklaring på sit ydelsesforbrug, selv om hun havde langt flere PA-patienter end en gennemsnitstandlæge. Hun vinder sin sag i LSU i 2017 (se side 884). 

– Man ser jo også i retssager, at man får én afgørelse i byretten og en anden i landsretten. LSU har vel lagt vægt på nogle andre parametre, end vi har, siger Niels Bruun, der kalder sagen speciel og tilføjer, at man har taget LSU-afgørelsen til efterretning og vil bruge den i lignende sager fremover.

Sat udenfor døren
Også selve kontrolbesøgene, hvor to tandlæger og en repræsentant fra regionen gennemgår journaler på klinikken, bliver kritiseret. Klinikejere fortæller, at disse besøg skærper konflikten snarere end at bidrage til forståelse. 

Fx bliver tandlægen sendt udenfor døren uden mulighed for at forklare sammenhænge i journalerne. En tandlæge fortæller, hvordan han fik kritik for kun at have røntgenfotos på halvdelen af sine patienter. Men havde kontrolgruppen åbnet døren og spurgt ham, ville han kunne vise, hvor i systemet billederne lå gemt. 

Niels Bruun bekræfter, at der ikke er lagt op til dialog, når kontrolgruppen kommer på besøg, og at tandlægerne ikke må deltage, mens journalerne bliver gennemgået. Men han medgiver, at samarbejdsklimaet kan blive bedre. 

– Selve kontrolbesøget er ikke et dialogmøde. Det har ikke været vores opfattelse, at det var opgaven. Men hvis de tandlæger, vi besøger, har en dårlig oplevelse, så er det noget, vi skal arbejde med. Vi må prøve at gøre det til en mindre ubehagelig oplevelse. Det skal ikke være en skolemesterfunktion, siger han.

Kritikken af samarbejdsudvalgets arbejde har ført til, at den ene tandlægerepræsentant har trukket sig fra posten. Region Hovedstadens Tandlægeforening skal tage stilling til, hvem der skal bestride posterne, på et møde i december, hvor to nye kandidater er opstillet.  

Tandlægebladet har forelagt de kritiske punkter fra Platan Tandklinik og Tandlægerne Brøndby Strand for de tilbageværende medlemmer Region Hovedstadens Samarbejdsudvalg – tandlæge Niels Bruun og regionspolitikerne Erik Sejersen (V) og Pia Illum (S). De har afvist at kommentere. Niels Bruun har dog forholdt sig til Marianne Hoffmeyers historie i nærværende artikel.
 

Forskelsbehandling

De regionale samarbejdsudvalg tolker reglerne om kontrolstatistik vidt forskelligt. Fx har Region Nordjylland valgt slet ikke at se på tandlæger, der har et ydelsesforbrug på under 25 % af gennemsnittet i 2016. Ifølge formand for Region Nordjyllands Tandlægeforening, Martin Bagger, kan det skyldes, at Region Nordjylland ser kontrolstatistikkerne som et økonomisk og ikke fagligt styringsredskab. Men det bør laves om fremadrettet, siger han:

 

– Man kan frygte, at tandlæger, der ligger væsentligt under middel, ikke skaber den mængde sundhed, som politikerne har bestilt. Og her har det regionale samarbejdsudvalg en vigtig tilsynsrolle.

Han forventer, at regionspolitikerne i udvalget vil være villige til også at inddrage tandlæger med lavt ydelsesforbrug næste år. 
 

Helt anderledes ser situationen ud i Region Syddanmark. Her er fokus i langt højere grad på tandlæger med for lavt end for højt ydelsesforbrug, fortæller afgående kredsformand, tandlæge Peter Boch.

– Vi har længe kunnet konstatere, at patientklagerne ofte hænger sammen med et lavt ydelsesforbrug, så vi er meget mere opmærksomme på denne gruppe, siger han.

 

Samarbejdsudvalget i Region Syddanmark har til gengæld valgt en “pædagogisk” fremgangsmåde. I stedet for at slå hårdt ned på ”overskridere” forsøger man sig ad dialogens vej. Det betyder, at tandlæger fra samarbejdsudvalget holder møder med tandlægerne, som overskrider grænsen, og vejleder i, hvordan ydelsesforbruget kan bringes op. 

 

– Udgangspunktet er, at stort set alle tandlæger er interesserede i at lave et godt stykke arbejde og følge de kliniske retningslinjer. Dialogvejen fungerer efter vores erfaring rigtig godt, siger han.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE