Annonce
Internationalt forskningsnyt:

Retentionselementer i implantat­understøttede hybridproteser: Forvirring på højt plan

Hvilke elementer giver den bedste retention? Få overblik over den nyeste forskning om retentionselementer i implantatunderstøttede hybridproteser. 

Tekst: Tandlæge, dr. odont. Bjarne Klausen

Hybridproteser, som understøttes af et antal implantater, er en relevant behandlingsmulighed til rehabilitering af totalt tandløse kæber. Men behandlingens succes afhænger i høj grad af, om der er god retention mellem protesen og implantaterne.

De tre hyppigst anvendte retentionselementer er stavforbindelser (dolderstav), kugleattachments og locators. Desværre giver den nyeste forskning ikke noget klart svar på, hvilket af de elementer, der giver den bedste retention initialt eller efter længere tids brug.

I en egyptisk laboratorieundersøgelse blev retention og stabilitet målt for dolderstav og tre forskellige locators initialt og efter 540 indsættelser og fjernelser, svarende til tre daglige udtagninger af protesen i et halvt år.

Værdierne for retention og stabilitet var initialt højere for de tre locators end for dolderstaven. Efter de 540 indsættelser og fjernelser var billedet det samme. Men dolderstaven havde procentuelt mistet mere retention og stabilitet end de tre locators. Slutværdierne lå for dolderstavens vedkommende klart under de 10-20 Newton, som normalt anses for tilstrækkeligt til at opretholde høj patienttilfredshed, mens værdierne for de tre locators stadig lå over denne grænse.

I en tilsvarende britisk laboratorieundersøgelse målte man retentionen for locators og kugleattachments initialt og efter 10.000 indsættelser og fjernelser svarende til fem et halvt års brug.

I den undersøgelse var retentionen initialt størst for locators, men slutværdierne var betydeligt højere for kugleattachments (40,7-46,0 N mod 17,3-20,2 N for locators).

Kliniske data vedrørende retention af hybridproteser er temmelig begrænsede. I en ny kritisk oversigt gennemgås 10 randomiserede kontrollerede studier, hvoraf kun én lever op til de opstillede krav. I denne undersøgelse blev 36 patienter fulgt gennem fem år, og der var ikke nogen signifikant forskel på den retention, patienterne oplevede med henholdsvis stav- og kugleattachments.

Ikke overraskende konkluderer forfatterne til denne artikel, at der mangler kliniske undersøgelser af god kvalitet.

 

Kommentar

Flemming Isidor, professor, dr.odont.
Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet 

– Da de videnskabelige undersøgelser ikke giver et entydigt svar på, hvilke retentionselementer der overordnet set er bedst i forbindelse med implantatretineret helprotetik, må man derfor lægge vægt på andre faktorer, når man vælger retentionsformen. Det kan være pladsforhold (en stavforbindelse kræver mest plads og en locator mindst), implantaternes placering (man ønsker normalt ikke en krum barre) og vedligehold (nogle undersøgelser har vist, at loacators kræver mere vedligehold end kugleattachments). Fra undersøgelser kan det tyde på, at det er retentionselementer med matricer med en gummi O-ring eller plastik/nylon matricer, der resulterer i det største behov for vedligehold. I forbindelse med en bar-retention ses også relativt hyppigt en hyperplasi af mucosa under barren. Alt i alt vil det bedste valg således ofte være kugleattachments.

 

Kilder

Sultana N, Bartlett DW, Suleiman M. Retention of implant-supported overdentures at different implant angulations: comparing Locator and ball attachments. Clin Oral Impl Res 2017;28:1406-10.

ELsyad MA, Dayekh MA, Khalifa AK. Locator versus bar attachment effect on retention and stability of implant-retained maxillary overdenture: an in vitro study. J Prosthodont 2017; DOI: 10.1111/jopr.12608.

El-Wegoud MA, Fayyad A, Kaddah A et al. Bar versus ball attachments for implant-supported overdentures in complete edentulism: A systematic review. Clin Implant Dent Relat Res 2017; DOI: 10.1111/cid.12551.

 

Kommentarer
Annonce