Annonce
Trin for trin:

Sådan behandler du eksterne rodresorptioner

Se hvordan du behandler eksterne resorptioner i denne 25 trins guide baseret på en kasuistik.  

Tekst: Lars Bjørndal, lektor, dr.odont., ph.d., Vibe Rud, tandlæge & Merete Markvart, adjunkt, ph.d.

Guiden er udarbejdet på baggrund af en kasuistik om behandling af eksterne rodresorptioner: Behandling af eksterne rodresorptioner - tre patienttilfælde

 

Diagnostik og samtykke

1. Resorptionens udbredelse vurderes ud fra enoral røntgen og CBCT.

2. Generel progressionsvurdering er vanskelig særligt i tidlige stadier.

3. Vurder, om den primære årsag er traumerelateret. Hvis ja, kan det føre til en henholdende strategi.

4. Ved infektiøst betinget årsag er egentlig behandling nødvendig.

5. Det kan være vanskeligt at vurdere klinisk, om det fortsat er en mekanisk eller infektionsbetinget progression, der opretholder aktivitet. Jo længere tid der er gået fra en traumeepisode, jo mere fokus bør man have på, at der kan være tale om en infektiøst betinget årsag.

6. Vær opmærksom på, at klassifikation af særligt store resorptive forandringer kan være mere teoretisk baseret end klinisk diagnosticerbar. Det, der dog kan henføres til en ekstern resorptionshistorik (non-Heithersay), er tilstedeværelsen af relativt store isolerede skålformede læsioner uden en omkredsning af rodkanalen, hvorfor en tilstødende rodbehandling ikke behøver at være indiceret.

7. Sensibilitetstest kan være både positiv eller negativ.

8. Patienten skal give samtykke til, at der iværksættes en behandling, som det kan være vanskeligt at give en prognose for. Patienten skal også give samtykke til, at tanden evt. skal behandles endodontisk på et senere tidspunkt.
 

Behandling uden pulpal komplikation

9. På baggrund af CBCT vurderes det, om kavitet ligger facialt eller lingvalt/palatinalt.

10. Er der primært tale om traume/mekanisk betinget årsag, så foretag indledende kontrol og observation.

11. Vær opmærksom på, om en tilstødende ortodontisk behandling kan bidrage til fortsat progression – overvej temporær seponering af ortodontisk apparatur.

12. Ved vurdering af aktiv progression af resorptionskaviteten og afhængigt af lokalisation og størrelse så foretag en aflukning evt. i kombination med kirurgisk opklapning.

13. Ved dybereliggende subgingivale områder uden oral kommunikation anbefales plast eller calcium-silicat-cementer (fx MTA, Portland eller BioDentine).
 

Behandling med pulpal komplikation (= smerte, kommunkation mellem kavitet og rodkanal, pulpanekrose med evt. apikal opklaring)

14. Vurder på baggrund af CBCT, om resorptionen kommunikerer klinisk til pulpa/rodkanal via resorptionskaviteten. Bemærk, at det vil være det værst mulige ”scenarie”.

15. Kanalbehandlingen er ofte ikke tilstrækkelig, da mulig infektionsvej kan komme via den eksterne resorption – særligt hvis den eksterne resorption har oral kommunikation. Er der ikke oral kommunikation mellem resorption og rodkanal, kan man afvente resultatet af konventionel kanalbehandling.

16. Konventionel kanalbehandling udføres under aseptiske konditioner med anvendelse af kofferdam. Hvis der er oral kommunikation, så tag så vidt muligt højde for, at den eksterne resorption er aflukket før rodbehandling.

 

Kirurgiske elementer ved store eksterne resorptioner med oral kommunikation

17. Incisionen lægges helt marginalt med papiller omkring tanden med resorption, så hele resorptionen kan blotlægges.

18. Resorptionen renses med ekskavator, og omkringliggende granulationsvæv fjernes.

19. Resorptionskaviteten bores ren.

20. Etabler tørlægning i operationsfeltet, fx med en spongostan med 2 dråber 1 % adrenalin og gaze, der ligger ca. 2 min. Emaljen behandles med syreætsning i 30 sek. på lille microbrush, derefter skylning med fysiologisk saltvand. Dentinen behandles med EDTA-gel i 20 sekunder med microbrush. Skyl derefter med fysiologisk saltvand og tør med luft. Dentinen behandles med Gluma Desensitizer i 20 sekunder på microbrush. Tør herefter med luft.

21. Kaviteten bygges op med almindeligt fyldningsplast ved lyspolymerisering eller anvendelse af et kemisk hærdende fyldningsplast. Se også den kliniske protokol for cervikal resorption punkt 19.

22. Ved oral kommunikation kan en calcium-silicatcement anvendes (fx BioDentine), der hurtigere afbinder end en klassisk MTA-variant, og som foreskrives at være mere overfladeresistent ved oral kontakt.
 

Kontrol

23. Efter kanalbehandling sikres sufficient koronal forsegling. 24. Kontrol efter et år. 25. Har der i det præoperative journalmateriale været dokumentation for hurtig progression, foretages 1. kontrol efter tre måneder.

 

Læs mere

 

Kommentarer
Annonce