Annonce

Sinus maxillaris

ABSTRACT

Oversigtsartikel Dato: 29.04.2019

Sinus maxillaris er den største af næsens bihuler og har en tæt anatomisk relation til præmolar og molar i overkæben, hvorfor lidelser i sinus maxillaris kan have odontogen oprindelse. Endvidere kan der ved tandtab eller medfødt manglende tandanlæg forekomme en pneumatisering af sinus maxillaris, hvorved den vertikale knoglehøjde af processus alveolaris i den bagerste del af overkæben reduceres og vanskeliggør protetisk rehabilitering med implantater. Kendskab til morfologien, fysiologien og de hyppigst forekommende lidelser i sinus maxillaris er derfor vigtigt i forbindelse med planlægning og udførelse af implantatbehandling i den bagerste del af overkæben, således at patienten sikres en forudsigelig behandling med mindst risiko for komplikationer.

I nærværende oversigtsartikel beskrives sinus maxillaris’ embryologiske udvikling, anatomi, fysiologi og de hyppigste lidelser i sinus maxillaris samt deres behandling.

Klinisk Relevans
Implantatbehandling i den bagerste del af overkæben indebærer ofte genopbygning af processus alveolaris med sinusløftprocedure. Kendskab til anatomien, fysiologien samt de hyppigste lidelser i sinus maxillaris er derfor nødvendigt for at opnå et forudsigeligt behandlingsresultat med mindst risiko for komplikationer. Forudgående klinisk og radiologisk undersøgelse af sinus maxillaris ved øre-næse-hals-læge kan derfor være nødvendig før sinusløftprocedure og implantatbehandling, såfremt der er mistanke om patologi i sinus maxillaris.

Kommentarer

Emner

Annonce