Sundhedsstyrelsen omskrev rapport efter hastemøde: Tandlæger gik fra dukse- til skurkerolle

Fra ros og skulderklap til kritik og smæk. Så stor forskel er der på to evalueringer af trafiklys-retningslinjen fra Sundhedsstyrelsen. 

Tandlægebladet har fået aktindsigt i arbejdet med evalueringen, og her fremgår det, at styrelsen var klar til at offentliggøre en færdig rapport 13. oktober, hvor tandlægerne får ros for deres modtagelse af den nye retningslinje. 

Den positive rapport ser dog aldrig dagens lys

Styrelsen fremhæver bl.a., at tandlægerne har nedbragt antallet af undersøgelser med mere end en million. Og tandlægerne fritages i store træk for ansvaret for et overraskende stort antal gule patienter. Dog peger styrelsen på, at tandlægerne har problemer med at registrere blødningsgrad ved gingivitis korrekt.

Den positive rapport ser dog aldrig dagens lys. Dagen før Sundhedsstyrelsen vil offentliggøre den, hakker Sundhedsministeriet bremserne i og indkalder til hastemøde. 

Ministeriet er tilsyneladende bekymret for ordlyden i rapporten. På mødet, hvor også repræsentanter fra Danske Regioner er inviteret, skal konklusionerne drøftes “især ift. konsekvenserne for overenskomstforhandlingerne”, skriver ministeriet i mødeindkaldelsen.

Og mødet viser sig at være et vendepunkt. Halvanden måned efter udkommer nemlig en anden version af rapporten, hvor tonen er en helt anden. Selv om indholdet på flere områder er identisk med første udgave, lyder budskabet nu, at tandlægerne er skyld i en række problemer. 

“Vi kan kun være tilfredse …”
Forskellen på de to udgaver er tydelig i de nyhedstekster, Sundhedsstyrelsen løbende arbejder med til sin hjemmeside. Tekster, der skal opsummere indholdet i rapporten. I den første udgave, som aldrig bliver offentliggjort, kan man læse, hvordan styrelsen  overvejende ser positivt på implementeringen af trafiklyset, dog med visse startproblemer. 

“Vi er rigtig glade for, at tandlægerne har taget godt imod vores faglige retningslinje. Evalueringen viser, at den bliver betragtet som et godt fagligt redskab, og det kan vi jo kun være tilfredse med”, skriver styrelsen bl.a. 

I samme tekst peger styrelsen på, at et overraskende højt antal gule patienter hovedsageligt skyldes tekniske problemer mellem patientjournal og overenskomst. Altså ikke forhold, tandlægerne selv kan styre.

Men i den endelige nyhedstekst, som bliver lagt på sst.dk den 24. november i forbindelse med rapportens offentliggørelse, er der ikke meget glæde og tilfredshed at spore længere. Her citeres Kirsten Hansen, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen:

“Selvom tandlæger og tandplejere oplever, at retningslinjen er et godt fagligt redskab, så har de haft store problemer med at bruge den korrekt i deres daglige, praktiske arbejde.”

De tekniske problemer nævnes stadig, men det er i høj grad tandlægerne, der bærer skylden for at have “placeret mange patienter i gul kategori, selv om de ikke har en tandsygdom”. 

Styrelsen tilføjer “mistanke”-afsnit
Sektionsleder Kirsten Hansen siger i dag, at det var styrelsen selv, der efter “interne processer” og drøftelser med ministeriet besluttede,  at den færdige rapport skulle skrives om. I stedet for det, hun kalder en “neutral” beskrivelse, skulle der en mere holdningspræget udgave ud, hvor man “gerne må kunne mærke, at Sundhedsstyrelsen mener noget”. Hvad præcis, der førte til dette skifte, kan hun ikke beskrive nærmere, men hun afviser, at styrelsen blev presset i en bestemt retning på grund af overenskomstforhandlingerne.

Det er ikke nogen bevidst handling, der ligger til grund for det

Kirsten Hansen, sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Mailkorrespondance viser dog, at ministeriet flere gange forsøger at få Sundhedsstyrelsen til at konkludere mere entydigt. Gerne en konklusion, der klart viser, om tandlægerne uretmæssigt står bag stigninger i udgifter og ydelser. Noget, ministeriet har “en betydelig mistanke om”, som det fremgår af en mail sent i forløbet.

Men versionen, der er klar til offentliggørelse 13. oktober, viser, at Sundhedsstyrelsen enten ikke kan eller vil efterkomme denne forespørgsel fra ministeriet. 

Det ændrer sig dog efter hastemødet, hvor rapporten bliver stoppet. I den omskrevne version kan styrelsen stadig ikke imødekomme ministeriets ønske om at placere et entydigt ansvar hos tandlægerne. Men i stedet tilføjer man et afsnit om “massive” og “uforklarlige” stigninger i tandrodsrensninger og IFB.  

De tal har dog været kendt af styrelsen gennem hele forløbet. Men hvis de var relevante, hvorfor var de så ikke med i den første udgave?

– Det kan jeg ikke forklare. Det er ikke nogen bevidst handling, der ligger til grund for det, siger Kirsten Hansen.

Rystet KEU-formand
Formand for Klinikejerudvalget, Torben Schønwaldt, kalder forløbet med rapporten rystende og beskæmmende.

Det slår store skår i tilliden til Sundhedsministeriet

Torben schønwaldt, formand for klinikejerne i tandlægeforeningen

– Det slår store skår i tilliden til Sundhedsministeriet, at man på den måde bestiller et bestemt resultat, der skal imødekomme den ene aftalepartners interesser.

Han vurderer, at rapporten havde afgørende betydning for forhandlingerne mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner, hvor spørgsmålet om manglende 300 mio. kr. i tilskudsrammen skilte parterne. Et forhandlingsmøde blev udskudt, fordi man ventede på resultatet.

– Nu kan vi se, at rapporten blev drejet for at vise, at vi var skyld i overskridelserne. Det er skræmmende, at det kan foregå på den måde, siger han.

Danske Regioner stregede kritisk afsnit over
Torben Schønwaldt undrer sig også over, at Danske Regioner – som den ene aftalepartner – var involveret i udarbejdelsen af rapporten. 

Rapporten blev drejet for at vise, at vi var skyld i overskridelserne

Torben Schønwaldt, formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen

– Det er en meget mærkelig fremgangsmåde, at Danske Regioner har fået lov til at kommentere rapporten og sidde med til et afgørende møde, hvor den første rapport bliver kasseret. Så har man jo ikke ligeværdige forhandlinger, siger Torben Schønwaldt. 

I dokumenter fra Sundhedsstyrelsen kan man se, hvordan Danske Regioner i stigende grad får indflydelse på rapportens endelige ordlyd. I første omgang er aftalen mellem ministeriet og styrelsen, at Danske Regioner blot skal “advares” inden offentliggørelse – altså læse rapport og nyhedstekst. 

Men den aftale bliver lavet om, efter den første rapport bliver bremset. I stedet skal Danske Regioner nu have lov til at kommentere rapporten inden udgivelse. Og det viser sig at være gunstigt for interesseorganisationen at sidde tæt på arbejdet med rapporten. 

Bl.a. streger Danske Regioner en passage over, hvor Sundhedsstyrelsen kritiserer organisationen og regionerne for ikke at deltage aktivt i implementeringen af den nye retningslinje. 

I den endelige version står der blot, at regionerne og Danske Regioner “ikke indgik i denne del af implementeringen”. 

Ifølge sektionsleder Kirsten Hansen er der ikke noget usædvanligt i, at Sundhedsstyrelsen lader en interesseorganisation foreslå nye formuleringer og kommentere i rapporter. Og Danske Regioner skulle have den mulighed, når de var med til at bestille rapporten sammen med ministeriet. Men hun slår fast, at alle kommentarer, overstregninger og omformuleringer bliver gennemgået med faglige briller, og langtfra alt bliver godkendt. 

Og sektionslederen forklarer, den kritiske passage blev skrevet om, fordi styrelsen mente, at man ikke kunne sætte to streger under kritikken. 

Hun afviser, at styrelsen har favoriseret Danske Regioner. Men hun medgiver dog, at forløbet set udefra kan rejse mistanken om, at rapporten skulle nå frem til et resultat, der passede regionerne i OK-forhandlingerne.

– Det kan jeg godt se, når man står på den anden side af bordet. Men jeg kan sige, at vi står fuldt ud for det faglige indhold i vores evaluering.

Tandlægebladet.dk har uden held forsøgt at få et interview med kontorchefen for Afdelingen for Ældreområdet og det Nære, Sammenhængende Sundhedsvæsen i Sundhedsministeriet.