ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Det skal du vide:

Tandblegning

Mange patienter ønsker at blege deres tænder af æstetiske årsager. Bliv klogere på årsager til misfarvninger, blegemetoder og kontraindikationer ved tandblegning her.

Tekst: BEARBEJDET AF HELLE HORNHAVER, TANDLÆGE, INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED, AARHUS UNIVERSITET, AZAM BAKHSHANDEH, TANDLÆGE, LEKTOR, PH.D., ODONTOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET OG JOURNALIST NANNA FLØJBORG

Tandblegningsprodukter, der anvendes til professionel blegning af tænder, er primært brintoverilte (hydrogenperoxid) samt stoffer, der frigiver hydrogenperoxid som carbamidperoxid og natriumperborat. 

I EU er det tilladt for tandlæger at anvende produkter, der indeholder eller frigiver mellem 0,1 % og 6 % hydrogenperoxid. Højere koncentrationer er forbudt. Det er dog kun produkter med indhold over 3 % hydrogenperoxid, der er effektive til tandblegning. 
 

Årsager til misfarvning

Misfarvning af tænder kan skyldes eksterne og interne faktorer:  

  • Eksterne faktorer, hvor farvestoffer ophobes i tanden over tid, fx: 
    • Kaffe 
    • Vin 
    • Tobak 
    • Te 
       
  • Interne faktorer, hvor farvestoffer er inkorporeret under tanddannelsen, fx: 
    • Dental fluorose 
    • Amelogenesis imperfecta
    • Dentinogenesis imperfecta 
    • Behandling med tetracyklin 
    • Emaljehypoplasi
       

Ekstern blegning 

Ekstern blegning kan anvendes til lokal eller generel dybereliggende misfarvninger i emaljen i forbindelse med ovennævnte faktorer samt inaktiv caries, traume, aldersbetinget akkumulering af farvestoffer osv. Den eksterne blegning kan inddeles i klinikblegning og tandklinikstyret hjemmeblegning, som også kan anvendes i kombination. Uanset hvilken behandlingsform der vælges, skal en klinisk forundersøgelse altid finde sted. Her skal der i samtale med patienten findes frem til årsagen til misfarvningen, og det er vigtigt, at der finder en forventningsafstemning sted. Patienten skal informeres om, hvor lyse tænderne kan forventes at blive, at restaureringer ikke vil bleges, og at misfarvningen kan komme tilbage pga. de nævnte faktorer. Desuden skal patienten informeres om bivirkninger. Tandlæger skal stå for undersøgelse og information af patienten, men den praktiske del af blegningen kan delegeres til tandplejere og klinikassistenter. 

Tandlægestyret hjemmebehandling:
Hjemmebehandlingen skal foregå i en afgrænset periode, hvilket typisk er 14 dage, og der bleges med fx 10 % eller 16 % carbamidperoxid i en individuelt fremstillet skinne. Det er vigtigt at instruere patienten i, hvordan og hvor lille mængde gel der skal anvendes i skinnen. Inden behandlingen igangsættes, skal det først vurderes, om patienten selv er i stand til at administrere hjemmebehandlingen, da en række forholdsregler skal tages. 

Informér patienten om følgende:

  • Undgå at bide i skinnen samt spise, drikke og ryge, når skinnen er i brug. 
  • Blegemidlet skal blive i skinnen og ikke berøre tandkødet, da det vil ætse og skabe irritation. 
  • Blegningstiden skal overholdes. 
  • Begræns eller undgå farvet mad og drikke under blegningen og de efterfølgende 3-4 dage. 

Klinikblegning
Er misfarvningerne lokaliseret på enkelte tænder, følsomme tandhalse, eller det vurderes, at patienten ikke selv kan administrere hjemmebehandlingen, kan blegningen med fordel foregå på klinikken. Det er ikke bevist, at supplerende brug af blegelampe, laser eller ozon i forbindelse med blegningen har nogen øget effekt over tid. 

Fremgangsmåde: 

  • Følg altid blegeproduktets brugsanvisning.  
  • Anlæg tæt kofferdam (konventionel eller flydende) om de tænder, der skal bleges. Beskyt gingiva med vaseline under kofferdammen. 
  • Applicér blegemidlet med sprøjte eller instrument i 1-2 mm tykt lag. 
  • Bevæg i den applicerede gel hvert 5. minut med instrument. 
  • Der bleges i alt i 1 time, hvor gelen fire gange suges væk og skiftes efter 10-15 minutter. Sidste gang suges blegemidlet, og tanden skylles med vand. 
  • Spørg løbende patienten, om der er ubehag fra tænder eller gingiva. I så fald skal blegningen afbrydes ved at fjerne blegemidlet med suget og skylle grundigt. 
     

Intern blegning 

Intern blegning kan anvendes, når en enkelt tand er misfarvet. Det skyldes bloddegraderingsprodukter i dentintubuli, som kan stamme fra en tidligere blødning i pulpa i forbindelse med traume, fra nekrose i pulpa eller mangelfuld fjernelse af pulpavæv ved rodbehandling. 

Fremgangsmåde: 

  • Inden behandlingen skal en klinisk undersøgelse og røntgenbillede vise tegn på sunde parodontale og apikale forhold og en tæt og sufficient rodfyldning. 
  • Fyldningsmateriale, cement, kronepulpakammer og evt. efterladt pulpavæv fjernes.
  • Er tandroden misfarvet med gennemskin af misfarvning i gingiva, er det nødvendigt at fjerne rodfyldningsmateriale i den koronale del af rodkanalen indtil ca. 3 mm under gingivaniveau eller svarende til den marginale knoglekant.
  • Rodfyldningen forsegles med et 1-1,5 mm tykt lag hårdt udrørt IRM-cement, fosfatcement eller med Cavit. Der skal ikke være cement ved kavitetsvægge, da det vil begrænse blegningseffekten.
  • For at gøre dentinkanalerne åbne for blegemidlet skal smørelaget fjernes ved at ætse dentinen i 10 sekunder med 38-40 % fosforsyre.
  • Der skylles og tørres med luft, og kaviteten dehydreres med ethanol 99 %.
  • Natriumperboratpulver fugtes med vand. Der skylles og tørres med luft, og kaviteten dehydreres med ethanol 99 %.
  • Med en blege-/amalgampistol fyldes kronepulpakammeret med blandingen, indtil kaviteten er fyldt til ca. 1,5- 2,0 mm fra kavitetskanten.
  • Overskydende væske suges væk efter hvert lag.
  • Den resterende del af kaviteten fyldes provisorisk med glasionomer eller IRM-cement og retineres i mindst to modstående underskæringer.
  • Informer patienten om at være opmærksom, hvis provisoriet tabes. I så fald kan bakterier inficere rodkanalen, og nye farvestoffer kan trænge ind i kronepulpakammeret og misfarve dentinen.
  • Effekten af blegningen kontrolleres efter 3-10 dage. Ilæg evt. nyt blegningsmateriale, hvis den ønskede effekt ikke er opnået. Informér patienten om at henvende sig til klinikken inden den næste aftale, hvis den ønskede blegningseffekt er opnået tidligere.
  • Gentag ikke blegningsprocessen mere end 3-4 gange, da en yderligere blegning af tanden ikke kan forventes.
  • Behandlingen afsluttes med at fylde kaviteten med dualhærdende plast til 1 mm fra kavitetens overflade og lukkes med komposit plastfyldning.
     

Kontraindikationer ved tandblegning 

Gingivitis, aktiv caries eller andre inflammatoriske eller patologiske tilstande i mundhulen. 

  • Tandslid, erosioner, Molar Incisiv Hypomineralisation og usurer med blottet dentin, da der er risiko for øget følsomhed. 
  • Følsomme tandhalse. 
  • Nedsat spytsekretion, fx medicinrelateret, da der er øget irritation af slimhinder. 
  • Rygning, da misfarvningen vil komme igen, og rygestop anbefales derfor. 

Der skal altid være sunde forhold i mundhulen, før blegningen påbegyndes. 
 

Opfølgning 

Følg altid op på effekten af blegningen og eventuelle symptomer. Det er et lovkrav, at kosmetisk blegning kun må foretages på patienter over 18 år samt at tage før- og efterbilleder, så du kan dokumentere effekten i journalen.

Kilde: Sabel N. Tandblekning (Set maj 2023) Tilgængelig fra URL: https://www.internetodontologi.se/protetik/tandblekning/

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE