ANNONCE
ANNONCE
Bæredygtighed:

Tandlæge og patient har skabt et ambitiøst projekt sammen

En løs snak om miljø og klima mellem tandrensning og mundskyl er blevet til et ambitiøst bæredygtighedsprojekt for tandlæge Susanne Ekelund og hendes patient Michael Søgaard Jørgensen.

Tekst: Anne Burlund

Når Michael Søgaard Jørgensen gennem årene har ligget i stolen hos sin tandlæge Susanne Ekelund, er snakken ofte faldet på de enorme mængder affald og engangsmaterialer, en tandklinik producerer og forbruger.

Michael Søgaard Jørgensen er til daglig lektor i Bæredygtig Design og Omstilling ved Aalborg Universitet København, og efter år med løs snak besluttede han og Susanne Ekelund at sætte handling bag ordene og forsøge at gøre noget ved problemet.

Det blev til projektet ”Bæredygtig Tandklinik”, som Michael Søgaard Jørgensen og en gruppe studerende i samarbejde med Susanne Ekelund, Tandlægeforeningen og Plandent har arbejdet med siden august sidste år.

– Formålet med projektet har været at kortlægge de mest miljøbelastende faktorer i klinikken – og dermed være med til at udvikle tandklinikkerne i en mere bæredygtig retning, forklarer Michael Søgaard Jørgensen og uddyber, at bæredygtigheden skabes ved at reducere ressourceforbruget og miljøbelastningen i selve tandklinikken, men også ved produktion og affaldshåndtering af de mange produkter og udstyr, klinikkerne anvender.

Det er sværere, end det burde være, for klinikken at agere mere bæredygtigt

michael søgaard jørgensen, lektor i bæredygtig design og omstilling ved aalborg universitet københavn

Pap slår glas og plast
Projektgruppen har bl.a. undersøgt de engangskrus, som patienterne bruger til at skylle munden efter behandlingen. Her sammenlignede gruppen miljøaftrykket fra fire typer krus lavet af hhv. almindeligt plast, bio plast, pap og glas.

Se sammenligningen her

Her viser det sig faktisk, at det klassiske papkrus er det mest bæredygtige.

Man kunne måske tro, at det genbrugelige glas var mere bæredygtigt, men pga. de høje hygiejnekrav til tandklinikkerne skal et glas til mundskyl steriliseres i en særlig opvaskemaskine ved høj varme, der betyder, at det har en større miljøbelastning end bl.a. papkruset.

– Så en vigtig konklusion er, at engangsartikler faktisk i nogle tilfælde er bedre end produkter, der kan genbruges, når vi taler tandklinikker, siger Michael Søgaard Jørgensen.
 

Top 10 over mest brugte engangsartikler

1. Autoklavepapir

2. Undersøgelseshandsker

3. Patientservietter

4. Mundbind

5. Sprit (leveret i plastdunke)

6. Engangssug

7. Engangskopper i plast

8. Hygiejnepose på instrumenter (fx på computermusen og hærdelampen)

9. Trefunktionssprøjter i plast

10. Vatruller

Kilde: Opgørelsen er lavet på tandlæge Susanne Ekelunds klinik i Nærum

Plast skal ikke nedbrydes
Han påpeger, at de bionedbrydelige produkter ikke er særligt relevante i en tandklinik, da alt, der har været inde i behandlingsrummet, skal bortskaffes som restaffald pga. smittefare.

– Derudover skal man også passe på ikke at falde på halen over ”bio”-anprisninger. Man er nødt til at vide, hvilken råvare der er anvendt. Hvis man laver produkter af afgrøder, der ellers kunne bruges som fødevarer, kan det påvirke de globale fødevarepriser og fødevaresikkerhed, forklarer Michael Søgaard Jørgensen og mener, at det også er relevant at se på, hvordan produktet indgår i et kredsløb – en såkaldt livscyklusvurdering.

Fx hvordan bioplast genanvendes og bliver til nyt plast.

– Hvis vi først har brugt energi og ressourcer på at lave plastik, så er det ikke god udnyttelse at nedbryde det igen til organisk materiale – så skal det genanvendes som plast, siger Michael Søgaard Jørgensen og giver autoklaveposer, der består af papir og plast som eksempel.

Her ville det være oplagt at skille produktet ad og sortere de enkelte dele, men det er svejset sammen og svært at skille ad.

– Så det er et eksempel på, at det er sværere, end det burde være, for klinikken at agere mere bæredygtigt, siger Michael Søgaard Jørgensen.

Man skal også passe på ikke at falde på halen over "bio"-anprisninger 

michael søgaard jørgensen, lektor i bæredygtig design og omstilling ved aalborg universitet københavn

Brug for sparring
Michael Søgaard Jørgensen vurderer, at hvis bæredygtighed for alvor skal rykke ind på klinikkerne, så er der dels behov for mere erfaringsudveksling og sparring i de tandfaglige netværk, og dels at tandlægerne begynder at stille krav til producenterne.

– Jo mere tandlægerne interesserer sig for området og fx stiller krav til leverandørerne om, at de kun vil indkøbe bioprodukter, der er lavet af planterester, jo større er chancen for, at det rykker noget for alvor, siger Michael Søgaard Jørgensen, men mener også, at producenterne skal tage flere initiativer:

– Det kunne være fedt, hvis fx Plandent og Nordenta ville konkurrere på miljø og klima, ligesom Coop og Dansk Supermarked har konkurreret på økologi. Det ville fremme den bæredygtige dagsorden, understreger han og byder også Tandlægeforeningen velkommen i kampen for mere bæredygtighed:

– Der er et stort potentiale i, at fx Tandlægeforeningen er med til at etablere nogle faglige netværk, hvor klinikkerne kan erfaringsudveksle og sparre med hinanden. Så man får samlet en vidensbank med, hvad der fungerer, og hvilke udfordringer tandlægerne konkret står med derude, siger Michael Søgaard Jørgensen. 

ANNONCE