Annonce

Tandpleje giver socialt udsatte et markant løft i livskvaliteten

Sunde tænder er afgørende for socialt udsattes trivsel og kan være en løftestang til et nyt liv. Det viser erfaringerne fra tre kommuner, hvor tandplejen har tilbudt særligt udsatte borgere tandpleje over en flerårig periode. 

LIVSKVALITET.
Tandlægeforeningen sætter i øjeblikket fokus på oral sundheds betydning for livskvaliteten. Med indsatsen ønsker man at undersøge og oplyse, hvordan oral sundhed påvirker livskvaliteten.
Tekst: Gitte Almer Nielsen / Illustration: Julie Asmussen

”Man havde problemer med at sidde og smile til folk – man var en bums – jo
BORGER, SVENDBORG-PROJEKTET

 

”Jeg lignede en, der havde børstet tænder med en håndgranat
BORGER, SVENDBORG-PROJEKTET

 

”Når man søgte arbejde, og man kom ud og kun havde to halve fortænder – så tror de, det er en, der går på værtshus og slås hver weekend, og så får man altså ikke noget arbejde
BORGER, SKIVE-PROJEKTET

Tandbehandling til særligt socialt udsatte har en overraskende stor effekt. Det er den samstemmende konklusion fra tandplejen i Skive, Svendborg og Vordingborg, der gennem flerårige projekter har tilbudt gratis tandpleje til særligt socialt udsatte borgere.

I alt 275 borgere har deltaget i de tre projekter, og livskvaliteten hos deltagerne er steget markant efter endt behandling. Endda i en grad, at selv de involverede tandlæger er overraskede.

– Alle tandlæger ved, hvor vigtige tænderne er for tyggefunktion, fordøjelse og for udseendet, men jeg er overrasket over, hvor stor betydning det har vist sig, at det egentlig har for livskvaliteten og følelsen af stigmatisering, fortæller Lene Maare, overtandlæge i Vordingborg Kommune.

Netop i Vordingborg har resultaterne givet genlyd, fordi halvdelen af de tidligere stofmisbrugere, der startede i projektet, i dag har kvittet kontanthjælpen og er blevet helt eller delvist selvforsørgende, fordi de har fået job eller er kommet i uddannelse. Ifølge Lene Maare viser resultaterne, at sunde tænder er en vigtig forudsætning for at kunne komme ind på uddannelses- og arbejdsmarkedet, og hun mener, der mangler en erkendelse af det.

– Projektet signalerer, at det er en god idé at tænke tandbehandling ind i rehabiliteringen af tidligere stofmisbrugere, og timingsmæssigt bør der sættes ind tidligere. Det vil gavne både borgernes muligheder og også kommunens økonomi, mener overtandlægen.  

Det er overraskende, at der i dagens Danmark findes borgere, der har så dårlig tandsundhed, at det er ødelæggende for deres livskvalitet

Helle Fabricius Kromann, SOUSchef, svendborgs kommunale tandpleje

Når store mænd bare gerne vil smile
Også i Svendborg er den ansvarlige tandlæge overrasket over effekten af tandplejetilbuddet.

– Når store mænd siger, at de glæder sig til at komme hjem og smile til deres mor, så forstår man, hvor stor betydning oral sundhed har. Og det viser gevinsten ved at få gjort noget ved tænderne – det kommer hele vejen rundt om livet. Vi er flere, der er overraskede over, hvor stor effekten har været, siger souschef i Svendborgs kommunale tandpleje, Helle Fabricius Kromann.

I Svendborg gennemførte 90 % af de visiterede borgere den planlagte behandling, og borgerne meldte bl.a. om øget selvværd, bedre tyggeevne, fravær af smerter og lyst til at indgå i sociale relationer og arrangementer.

– Det er overraskende, at der i dagens Danmark findes borgere, der har så dårlig tandsundhed, at det er ødelæggende for deres livskvalitet. Knap 75 % i vores projekt sagde inden start, at de var flove over deres tænder. Det er tankevækkende, pointerer Helle Fabricius Kromann.

Skam fylder meget
Overtandlæge i Skive, Rita Kaae, er enig i, at tænderne er et helt centralt element for socialt udsattes trivsel, og en undersøgelse blandt deltagerne i Skive viste faktisk, at skam over tændernes udseende fylder mere end de funktionelle udfordringer som tyggeevne og smerter.

– Brugerne oplevede deres tandstatus som meget stigmatiserende, men efter endt behandling oplevede de en væsentlig forbedring af livskvaliteten.

”Det er mest pga. smerter, og jeg bliver irriteret, og så kommer det altså til at gå ud over mine andre medmennesker
BORGER, SVENDBORG-PROJEKTET

 

”Jeg må indrømme, at jeg kneb en lille tåre, da jeg gik herfra, da hun havde renset mine tænder
BORGER, SVENDBORG-PROJEKTET

 

”Jeg drikker ikke, og jeg tager mindre medicin
BORGER, SVENDBORG-PROJEKTET

Det var især oplevelsen af smertefrihed, deres selvværd og den sociale accept, som var forbedret.

- Det er rørende, når man møder voksne mennesker, der er lykkelige for, at de nu kan deltage i familiefester, barnedåb osv., fordi de har fået tandbehandlinger, siger overtandlægen i Skive.

Med de positive resultater i baghånden er det lykkedes at få midler til at fortsætte projekterne i Skive og Svendborg, der hver har fået en pose penge, der i første omgang gør, at projekterne, om end i en mindre skala, kan fortsætte de næste år. I Vordingborg har man endnu ikke besluttet, hvad der skal ske, men ifølge Lene Maare er det noget, som man er i gang med at undersøge, og hun håber, at projektet kan fortsætte i en eller anden form.

Tværgående samarbejde afgørende
De tre tandlæger er enige om, at projekterne har sat en tyk streg under, at der er brug for tilbud til målgruppen. Ikke mindst hvor vigtigt det er, at tilbuddene skal målrettes gruppen for at have en virkning. 

– Vi gør generelt for lidt for den her målgruppe i Danmark, og mange magter ikke de tilbud, der er som fx paragraf 82a. Det er heller ikke rimeligt, at det ofte afhænger af altruisme, om disse mennesker bliver tilbudt tandbehandling. Det synes jeg ikke, et velfærdssamfund kan være bekendt, fastslår Helle Fabricius Kromann.

Erfaringerne fra de tre kommuner viser, at det tætte samarbejde mellem tandplejen og byens sociale institutioner har været afgørende for succesen, men de tre tandlæger peger også på, at den kommunale tandpleje er et oplagt sted til at løfte opgaven.

– Vi er vant til at have med børn at gøre, og de kompetencer har vi med fordel kunnet føre med over. Borgerne har følt sig velkomne og respekteret, og der har været tid til målgruppen. Det er nok svært at bruge den samme tid i privat praksis, mener Rita Kaae.Dermed ikke sagt, at borgerne ikke har en fremtid i privat praksis, fastslår hun. Det har blot vist sig som en større udfordring, end man regnede med. I Skive havde man en målsætning om, at 30-50 % skulle videre til privatpraktiserende tandlæger efter endt behandling, men det reelle tal landede på ca. 10 %.

Det var især oplevelsen af smertefrihed, deres selvværd og den sociale accept, som var forbedret

Rita kaae, overtandlæge, skive

Ting tager tid
Det er også en svær overgang, pointerer Helle Fabricius Kromann, og hun fastslår, at der er tale om en tung gruppe borgere, hvor ting tager tid.

– Vi nåede ikke at sluse borgere ud i praksistandplejen i den treårige periode, vores projekt varede. Men jeg tror og håber på, det kan lade sig gøre for nogle. Vi kan jo se, at mange efter tandbehandlingerne er ved at komme ud af den onde cirkel. De skærer ned på alkoholen, tager på og bliver sundere. Det kan måske også være med til at bryde den negative sociale arv, når forældrene fx får overskud til forældremøder, og de viser, hvad det betyder, når man passer på sine tænder. Vi rykker noget, men det er det lange seje træk.

HELT KORT: Tandbehandling til særligt socialt udsatte i tre udvalgte kommuner

Kommentarer

2 Kommentarer

Rigtig fin artikel - men tjek lige jeres geografi - inden bladet ryger i trykken. Tror at Vesthimmerlands Kommune er ked af at blive kaldt for Holstebro Kommune og Holstebro Kommune bliver kaldt Skive! Og Skive slet ikke er markeret på kortet.
Hej Henrik. Dejligt med vågne læsere:-) Kortet er nu blevet rettet, så Skive og Holstebro atter er landet i velkendte rammer. Tak fordi du gjorde os opmærksom på fejlen. På redaktionens vegne, Gitte.
Annonce