ANNONCE
Annonce
Tandlægeforeningen:

Tilsynssystemet er en falliterklæring

Glem alt om læring.Tilsynssystemet gør i stedet tandlægerne fagligt usikre og rædselsslagne for at havne i en ny tilsynssag. Det er en falliterklæring, mener Tandlægeforeningen og efterlyser mere læring og samarbejde. Styrelsen for Patientsikkerhed fastholder, at man er fokuseret på læring, og at dialogen med tandlægerne i tilsynsarbejdet har stor værdi. 

Tekst: Freelancejournalist Kim Andreasen / Foto: Carsten Bundgaard

Søvnløse nætter. Tvivl om egne faglige evner. Så stor angst for at lave fejl i journalen, at man, efter at sagen er afsluttet, afholder sig fra at foretage visse behandlinger. Overvejelser om helt at lægge tandlægegerningen på hylden.

Konsekvenserne af en tilsynssag i Styrelsen for Patientsikkerhed kan være alvorlige. Det fortæller tandlæge og efter uddannelseschef Ole Marker, der i mere end 10 år har bistået Tandlægeforeningens medlemmer i tilsynssager.

– Det er en barsk oplevelse for de tandlæger, der får en tilsynssag i Styrelsen for Patientsikkerhed, og det er en oplevelse, som sidder i dem i lang tid efter. De bliver skræmte for systemet og lider nærmest af en slags posttraumatisk stress-syndrom, hvor de er skræmt fra vid og sans over, om styrelsen pludselig kommer efter dem igen, siger Ole Marker.

Der sniger sig en usikkerhed ind
I Tandlægeforeningen gør tandlægernes oplevelser indtryk på formanden. Hun mener, at man med rette kan sætte spørgsmålstegn ved, om systemet virker efter hensigten og gør tandlægerne til bedre tandlæger?

– Når jeg hører, hvordan der sniger sig en usikkerhed ind hos tandlægerne, og de begynder at vælge behandlinger fra, fordi de er så paniske for ikke at skrive nok i journalerne, at det tager overhånd i forhold til det faglige, så er det svært at få øje på læringen, fastslår Susanne Kleist og efterlyser mere samarbejde og mindre politi.

Susanne Kleist peger samtidig på et andet centralt skisma – det såkaldte proportionalitetsprincip.

Ifølge formanden handler mange af tandlægernes sager om journalføringsfejl, og hun mener, det er svært at se koblingen mellem fejl i journalen, og det at være en dårlig tandlæge.

– Som oftest er mangelfuld journalføring ikke et udtryk for, at man er til fare for patientsikkerheden. Men at systemet, som det er nu, ligestiller journalføringsfejl med andre fejl, er et stort problem, som i hvert fald ikke gør noget godt for hverken læring eller patientsikkerhed, påpeger Susanne Kleist.

Det er en barsk oplevelse for de tandlæger, der får en tilsynssag i Styrelsen for Patientsikkerhed

ole marker, tandlæge og efteruddannelseschef i tandlægeforeningen

Systemet skader fagligheden
Formanden kan derfor godt forstå de tandlæger, der både bliver frustreret og rystet over, at det, som de opfatter som banale journalfejl, dømmer dem som dårlige tandlæger. Især når de heller ikke føler, at de kan komme i dialog med styrelsen.

– Tandlægerne vil gerne mødes med styrelsen og vise, at der ikke er noget galt med deres behandlinger, og at de godt kan blive bedre til at skrive journaler. Men den måde, det fungerer på i dag, er ikke baseret på dialog, mener Susanne Kleist og fortsætter.

– Når erfaringen er, at tilsynssystemet mest af alt skader fagligheden, så har tilsynssystemet spillet fallit, og styrelsen har ikke formået at få det til at virke efter hensigten, siger hun og understreger, at udfordringerne også peger tilbage på Christiansborg, som har sat styrelsen til at forvalte en stram og rigid lovgivning.

– Derfor imødeser jeg også en diskussion med ministeriet om, hvordan vi får mere fokus på behandler sikkerheden.

Når erfaringen er, at tilsynssystemet mest af alt skader fagligheden, så har tilsynssystemet spillet fallit

susanne kleist, formand for tandlægeforeningen

Sagsbehandlingstiden kan ikke kortes
Tandlægebladet har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed for at få en kommentar på Tandlægeforeningens kritikpunkter. Men pga. travlhed i forbindelse med corona-pandemien har det kun været muligt at få et skriftligt svar fra styrelsen.

Her påpeger den konstitueret direktør, Anette Lykke Petri, at der aktuelt er 10 tandlæger ud af i alt 8.620 tandlæger med dansk autorisation, som har påbud vedrørende journalføring.

– Problemet er altså ikke udbredt. Journalføring er en helt basal forudsætning for at udøve tandlægegerningen, da den sikrer, at der ikke kan være tvivl om, hvilken undersøgelse og behandling en patient har modtaget. Korrekt journalføring sikrer også, at en anden tandlæge kan fortsætte patientens tandbehandling forsvarligt, skriver Anette Lykke Petri.

Gør I nok for ikke kun at fokusere på sanktioner og straf, så tandlægerne også kan lære af de fejl, der begås?

– Erfaringerne udmøntes i læringsmateriale, som styrelsen udarbejder. Emnerne finder vi blandt andet gennem vores tilsynsarbejde, hvor dialogen med tandlægerne har en stor værdi. Hvis man som tandlæge oplever, at man mangler en læringsindsats om en given problemstilling, er man velkommen til at kontakte os. Vi er også en rådgivende myndighed, og jeg vil derfor opfordre til, at tandlægerne og de faglige organisationer benytter sig af vores rådgivning.

Nogle tilsynssager tager flere år. Er det ikke lang tid at være under anklage for at være til fare for patientsikkerheden?

– Et skærpet tilsyn vil som regel vare ca. et år. Det er den tid, der er brug for, at vi kan sikre os, at tandlægen har opnået et tilfredsstillende fagligt niveau, uden at der er kommet yderligere indberetninger til Styrelsen for Patientsikkerhed. Målet i vores tilsynsarbejde er at sikre det faglige niveau – både af hensyn til patienterne og tandlægen selv, siger Anette Lykke Petri.

Mangelfuld journalføring er ikke et udtryk for, at man er til fare for patientsikkerheden

susanne kleist, formand for tandlægeforeningen

Retningslinjer for den gode journal
Ifølge Susanne Kleist er det et stort problem, at styrelsen ikke vil udarbejde en journalvejledning, som kan give tandlægerne nogle retningslinjer til, hvornår en journal lever op til kravene.

– Den har vi efterlyst i flere år. Styrelsen siger, at de ikke kan lave en vejledning, fordi det hele tiden kommer an på en individuel vurdering. Det kan godt skræmme mig lidt, for hvis det kommer an på en individuel vurdering på den her måde, så er det jo både tandlægens vurdering, men også den pågældende sagsbehandlers individuelle vurdering, og så synes jeg, at det er noget af en gyngende grund, som vi står på, siger Susanne Kleist.

I Tandlægeforeningen arbejder man på at skrive et udkast til nogle retningslinjer for god journalføring, som Styrelsen for Patientsikkerhed så kan godkende.

– Jeg håber, at det er en model, som styrelsen kan være med på, så vi i fællesskab – tandlæger og myndigheder – kan få et tilsynssystem, der virker, som det var tænkt, og som styrker sikkerheden for patienterne og gør tandlægerne bedre, siger Susanne Kleist.

– Jeg kan kun tilskynde til, at tandlægerne fastsætter kliniske retningslinjer og udarbejder vejledninger og kvalitetsstandarder for faget. Det er vigtige redskaber for patientsikkerheden. I forhold til journalføring er der lige nu et arbejde i gang i regi af styrelsen, hvor der formuleres en ny bekendtgørelse i samarbejde med sundhedsvæsenets interessenter – inklusive Tandlægeforeningen. Bekendtgørelsen skal munde ud i fagspecifikke vejledninger, siger Anette Lykke Petri.

Susanne Kleist anerkender, at styrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. skal komme med forslag til en modernisering af reglerne om journalføringer, men hun siger i samme ombæring, at det er en meget langsommelig proces.

ANNONCE