Annonce

Uklarhed om ansvar for unges tandlæge-dropout

Næsten halvdelen af de unge går ikke regelmæssigt til tandlægen, når de forlader børne- og ungetandplejen. Siden ophævelsen af overenskomsten har det været uklart, hvem der har ansvar for at få de unge godt videre i voksentandplejen. Danske Regioner melder hus forbi.

Tekst: Anne Burlund

Op mod halvdelen af unge mellem 18 og 25 år har ikke været til tandlæge i perioden 2015-17. Det viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen. Det er mere end dobbelt så mange som i andre voksengrupper.

Tidligere var det aftalt som en del af overenskomsten, at regionerne skrev til de unge, når de forlod den kommunale tandpleje, med en opfordring om at komme til regelmæssigt tandtjek – det såkaldte “Dropout”-projekt. Men efter overenskomsten blev opsagt 1. juni, melder Danske Regioner hus forbi ift. ansvaret for at kontakte de unge tandlægepatienter pr. brev.

Ifølge Sundhedsministeriet er ”Dropout”-projektet ikke blevet videreført med særloven, da der var tale om et enkeltstående projekt uden direkte tilknytning til overenskomsten. Ministeriet påpeger, at der i det forestående arbejde med at sikre en ny model for voksentandplejen skal ”undersøges modeller, der kan understøtte bedre overgange mellem børne- og ungetandplejen og voksentandplejen”.

Der er altså ikke nogen instans eller myndighed, der i dag har ansvar for at sikre, at de unge kommer godt videre i voksentandplejen. Og det er ifølge formand i Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, et problem:
– Det er sundhedsministeren, der har trukket en særlov ned over hovedet på tandlægerne. Så det må være hendes ansvar at komme på banen og få placeret et ansvar, indtil en ny aftale om voksentandplejen ligger fast. Jeg mener, at det fortsat burde ligge i regionerne at opfordre de unge til at gå regelmæssigt til tandlæge. Tandlægerne har stadig de samme forpligtelser, så det burde regionerne også have. Hvis de reelt er fritaget, så må ministeren tage ansvar.

Dyrt på den lange bane
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at det kan være en kortsigtet løsning at spare tandeftersynet væk. Hele 65 % af de 18-årige har nemlig huller på vej, når de forlader ungdomstandplejen. Og det kan ende med at koste både de unge og samfundet dyrt, siger formand i Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg: – De unge får ofte tandsygdomme, fx caries, der kan forebygges forholdsvis simpelt. Men hvis man lader stå til, kræver det pludselig en større og dyrere behandling. Og så får de ikke kun unødvendige tandsmerter, men også unødvendige lommesmerter.

Gratis tandpleje
Ifølge Tandlægeforeningens formand er det derfor vigtigt at forpligte alle parter: de kommunale tandklinikker, regionerne, Sundhedsstyrelsen og de private tandlæger i et tæt samarbejde om at få de unge indsluset fra kommunal til privat tandpleje. Ligesom det skal sikres, at det ikke er økonomi, der er en barriere i at få de unge tilbage i tandlægestolen.

Undersøgelser viser nemlig, at økonomi spiller en stor rolle i de unges fravalg af tandlægestolen. 62 % af de unge, der ikke har været til tandlæge de seneste to år, svarer, at det er for dyrt, eller at de ikke har råd til at gå til tandlæge. Derfor foreslår Tandlægeforeningen helt eller delvis gratis tandpleje til de unge mellem 18-25 år (se faktaboks).

– Selvom det også er de unges eget ansvar at få kontaktet en privat tandlægeklinik, når de forlader børne- og ungetandplejen, så ved vi, at forebyggelse og kontrol virker! Man får noget for pengene og undgår unødvendige behandlinger. Så det er i sidste ende en god investering – både for den unge og for samfundet, understreger Freddie Sloth-Lisbjerg.

FAKTA

GRATIS TANDPLEJE TIL UNGE

  • TF vedtog i juni sin vision for fremtidens tandpleje. En vigtig mærkesag er vederlagsfri ungdomstandpleje for de 18-24-årige. Gratis forebyggende tandpleje til denne gruppe vil årligt koste 78 mio. kr.
  • Hvis alle udgifter til tandbehandling for denne aldersgruppe skal dækkes, skønnes det at koste 280-300 mio. kr. om året.
Kommentarer
Annonce