Bjørndal L. Dentincaries: udvikling og klinisk håndtering. Buonocore Memorial forelæsning 2002
Operativ cariesbehandling udføres typisk med fokus på tekniske aspekter af dels præparationsudformning, dels restaureringsmateriale, herunder den kliniske procedure, hvorimod færre bestræbelser er anvendt på klinisk at indarbejde hvad der vides om udvikling af caries i dentin, og hvordan denne viden kunnes tænkes at anvendes i forbindelse med den kliniske behandling. Denne præsentation tager udgangspunkt i udvikling og klinisk håndtering af caries i dentin, i lyset af nyere viden, og eksemplificeret i relation til behandling af profund caries. Artiklen er baseret på afholdelsen af Buonocore Memorial forelæsning 2002, præsenteret ved Academy of Operative Dentistry 31st Annual Meeting, Chicago, den 21. marts 2002, og på en artikel i Operative Dentistry 2002; 27: 211-7. Artiklen publiceres parallelt i den norske tannlegeforenings tidende og i Tandläkartidningen, Sverige.