Dahl JE, Pallesen U: Blegning af tænder. Effekt, holdbarhed, bivirkninger og etiske betragtninger

Blegning af pulpa-avitale, misfarvede tænder har en lang klinisk historie, mens ekstern blegning af pulpa-vitale tænder sådan som vi kender det i dag, blev introduceret i 1989. I EU/EØS er tandblegemidler klassificet som kosmetiske produkter. EU-reglerne indebærer at de fleste tandblegemidler ikke er tilladt at sælge pga. for højt indhold af det virksomme stof hydrogenperoxid. Tandblegemidler kan imidlertid godt godkendes som medicinsk udstyr, og så kan tandlægerne blege tænder, hvis behandlingen er baseret på en faglig holdbar diagnose. Kosmetisk justering af tandfarven udelukkende for at følge patientens ønsker er derfor ikke tilrådelig. Blegning af tænder på rigtig indikation kan give god effekt, og tænderne vil kunne holde farven i længere tid. Bivirkninger som temperaturfølsomhed fra tænderne og irriteret tandkød er hyppigt forekommende. Det er beregnet at patienten ved en tandlægestyret hjemmeblegning kan synke så meget blegemiddel at eksponeringen nærmer sig grænseværdien for hvad der kan tåles af sådanne stoffer.Artiklen bringes som parallelpublikation i Den norske tann-legeforenings tidende, Finlands Tandläkartidning og Tandläkartidningen, Sverige.