Maier C, Munksgaard EC, Andersen KE. Kontaktallergisk stomatit udløst af plastfyldningsmateriale
Allergisk kontakteksem forårsaget af methacrylater blandt tandlæger og klinikassistenter er velkendt. Sensibilisering ses derimod sjældent hos patienter med plastfyldninger. Her beskrives et tilfælde hvor en patient udviklede ødem og kløe svarende til overlæben, samt fornemmelse af hævelse i tungen ca. et halvt døgn efter at patienten har fået udført en restaurering af fortænderne med et plastfyldningsmateriale.