Peutzfeldt A. Tandfarvede materialer til fremstilling af indlæg og kroner. I. Plastmaterialer
Det kosmetiske aspekt af tandplejen får større og større betydning, og nye tandfarvede materialer kommer til stadighed på markedet. I to artikler gennemgås anvendelsen af disse materialer i den indirekte teknik, først og fremmest til indlæg og kroner. Denne første artikel beskriver de kompositte plast der er beregnet til indlæg og kroner, mens en efterfølgende artikel vil beskrive fuldkeramiske materialer. I artiklerne diskuteres materialernes mekaniske egenskaber og binding til tandsubstans, og resultaterne af kliniske undersøgelser vedr. holdbarheden af forskellige typer af restaureringer vises. Til slut sammenlignes holdbarheden af de nyere typer af restaureringer med holdbarheden af mere konventionelle typer af restaureringer. Denne og en efterfølgende artikel er baseret på et foredrag holdt ved symposiet 'Alternatives to the Management of Carious Lesions' i Charleston, S.C., USA, og en artikel publiceret i Operative Dentistry 2001; Suppl. 6: 153-76.