Rud V, Munksgaard EC. Heling efter retrograd rodforsegling af molarer i underkæben med dentinbinder og plast
Retrograd rodfyldning af molarer i underkæben er oftest vanskelig at udføre, især når det valgte materiale kræver kavitet i rodspidsen. Vælges dentinbundet plast som rodfyldningsmateriale, reduceres en væsentlig del af disse vanskeligheder, da metoden ikke kræver en egentlig kavitetsudformning. Her beskrives retrograd rodforsegling af 834 rødder fra underkæbemolarer med Gluma og Retroplast. Ved seneste kontrol af patienterne fandtes i 92% af tilfældene fuldstændig heling. Artiklen er baseret på et arbejde tidligere publiceret i International Endodontic Journal 2001; 34: 285-92.