Østergaard P, Tind M. Plejepersonalets problemer med oral forebyggelse for indlagte psykiatriske patienter
Forebyggelsen for psykisk syges orale forhold er nu lovfæstet og præciseret i den nye lov om ændring af tandpleje mv., der trådte i kraft per 1. januar 2002. Men det er ikke nemt at forebygge tandsygdomme hos de psykisk syge. Denne undersøgelse på de psykiatriske afsnit på Københavns Amts Sygehus i Glostrup belyser plejepersonalets uensartede professionelle adfærd og holdninger over for oral forebyggelse i dagligdagen. Der peges på at de eksisterende muligheder for forebyggelse er mangelfulde til at hindre den orale deroute for de psykiatrisk indlagte.