Alternativ behandling af spændingshovedpine og kæbeledsdysfunktion i tandlægepraksis

Året 1997 er udvalgt til 'Hjerneåret' i 'Hjernens årti'. Tandlæger har traditionelt været involveret i diagnostik og behandling af i hvert fald én sygdom med formodet cerebral oprindelse, nemlig spændingshovedpine. Man har i mange år antaget at tonisk kontraktion og deraf følgende overbelastning af det ydre kraniums tværstribede muskulatur, hvoraf de primære tyggemuskler udgør en væsentlig del, var en vigtig årsag til spændingshovedpinens patofysiologi. De senere års nationale og internationale forskning kan ikke entydigt bekræfte denne antagelse, og det må anses for sandsynligt at centrale neurofysiologiske processer har en væsentlig medvirkende rolle ved udviklingen af spændingshovedpine. Den tandlægelige behandling af spændingshovedpine har et fysiurgisk tilsnit såsom gabeøvelser eller såkaldt bidfunktionel behandling i form af bidrehabilitering i videste forstand. Effekten af bidfunktionel behandling har traditionelt været anset for 'god'. De nye synspunkter på spændingshovedpinens ætiologi og rationalet bag anvendelse af okklusal rehabilitering bør åbne mulighed for revurdering af vor behandlingsstrategi på området.