Amtskommunal tandpleje - historie, status og udviklingsmuligheder
Artiklen er den første af en række artikler om den del af den amtskommunale tandpleje, der falder uden for tand-, mund- og kæbekirurgien. Gennem et historisk tilbageblik belyses tiden fra den første start frem til de mangfoldige opgaver, der varetages i dag. Opgaverne er af både klinisk og mere administrativ/servicebetonet art. Ikke to amter er ens. Det kliniske område kan fx omfatte psykiatrisk tandbehandling, tandbehandling af klienter fra den tidligere forsorg og behandling samt genoptræning af funktionshæmmede. På det administrative/servicebetonede område kan det dreje sig om rådgivning, koordination og undervisning for forskellige grupper i amtet.