Antiviral behandling

Ved en virusinfektion er det organismens egne celler der syntetiserer nye viruspartikler, og det har molekylærbiologisk været en enorm udfordring at fremstille kemiske stoffer der specifikt blokerer virussyntesen i inficerede celler uden at hæmme metabolismen i organismens normale celler. Syntetiske 'fejlkopier' af nukleosider -- byggestenene til DNA og RNA -- var de første succesrige antivirale stoffer. Siden er der fremstillet enzymgifte der specifikt rammer bestemte syntetiske processer i den virale infektionscyklus: non-nukleosidinhibitorer, proteasehæmmere og neuraminidasehæmmere. Det nyeste skud på stammen er 'anti-sense' terapi, hvor kemisk modificerede gener med komplementære sekvenser til virus m-RNA specifikt kan ramme virussyntesen uden at interferere med ekspressionen af cellulære gener. Antiviral terapi er blevet kaldt molekylernes kamp, dvs. kampen mellem virus's mutagene evne og molekylærbiologernes kreativitet.