Behandlingsmæssige aspekter af intraoralt alveolært bløddelssarkom
Alveolært bløddelssarkom er en sjælden tumor, der oftest forekommer i underekstremiteternes muskulatur. Den intraorale variant af denne tumor er ekstremt sjælden, og der kendes kun få veldokumenterede tilfælde, der næsten alle forekommer hos børn og unge. Erfaringen med behandlingen af intraoralt alveolært bløddelssarkom er lille pga. den sjældne forekomst, og fordi de tidligere tilfælde har været underkastet meget forskellige behandlinger og kun er observeret i kort tid. Der præsenteres et tilfælde af IABS hos en patient der er fulgt gennem 22 år uden tegn til recidiv. Behandlingen beskrives og diskuteres.