Centerbaseret behandling af multiple tandaplasier

Oversigtsartikel Dato: 01.06.2006

Patienter med multiple aplasier udgør en relativt lille patientgruppe. Behandlingen er ofte kompleks og kræver et multidisciplinært samarbejde involverende børnetandlæge, ortodontist, kæbekirurg og protetiker. For at sikre et ensartet, tidssvarende og optimalt behandlingstilbud til denne gruppe patienter i Nordjyllands Amt er der etableret et center ved Kæbekirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus. I et samarbejde med den primære sundhedssektor koordineres diagnostik, visitation, planlægning og behandling af patienterne. I artiklen beskrives Aplasicentrets patientpopulation og organisation, og behandlingerne illustreres ved tre patienttilfælde. Endelig opstilles forslag til den fremtidige organisation af behandling på landsplan.