Erosioner i emaljen forårsaget af læskedrikke, mineralvand og appelsinjuicer in vitro
Det stigende forbrug af sodavand, juicer og mineralvand antages at føre til en øget forekomst af erosioner. Vi har derfor undersøgt nogle drikke på det danske marked og sammenlignet deres evne til at fremkalde erosioner med deres kemiske sammensætning. Vi har fundet at sodavand og appelsinjuice fremkalder erosioner, at også mineralvand, i hvert fald in vitro, kan skabe erosioner og at læskedrikkenes tendens til at erodere emalje vokser logaritmisk med drikkens surhedsgrad. Det blev endvidere fundet at juice kan modificeres med kalcium og fosfat, således at der ikke fremkaldes erosioner. Det sandsynliggøres i artiklen at kun under helt specielle forhold, nemlig når drikkens pH er over 4, kan drikkens indhold af kalcium, fosfat og fluorid have en begrænsende virkning på erosionen.