Fissurforsegling til behandling af caries hos børn og voksne
Mange undersøgelser har vist at fissurforsegling er en effektiv måde til både at forebygge caries på okklusalflader og til at standse videre progression i okklusale læsioner. Spørgsmålet er i dag hvor langt man kan gå i brugen af fissurforseglinger? Er det eksempelvis korrekt at fissurforsegle okklusale læsioner hvor dentinen er inficeret? Et andet interessant spørgsmål er hvorfor fissurforseglinger ikke benyttes i voksentandplejen? Denne artikel beskriver den forskningsmæssige baggrund for at anvende fissurforsegling i cariesbehandlingen og diskuterer på den baggrund og vha. en patientkasuistik hvornår det kan være hensigtsmæssigt at bruge fissurforsegling på voksne patienter.