Fluorids farmakologi, toksikologi og virkninger
Den omfattende litteratur om fluoridet har ført til at vi næppe kan betvivle dets carieshæmmende effekt. Siden fluortandpastaerne blev markedsført i begyndelsen af 1960'erne, er cariestilvækst og -forekomst drastisk reduceret. Fluorid griber ind, ikke alene i carieslæsionens udvikling, men også i calciumphosphatstofskiftet og mineraliseringen generelt, og kan afstedkomme akutte toksiske reaktioner. Hermed gives en kort oversigt over fluoridets farmakologi og skæbne i organismen, dets toksikologi, dets reaktioner i mundhulen og den carieshæmmende effekt.