Gamle og nye farvesystemer
Normal praksis i klinikken er farvevalg ud fra farveskalaer. Fejl i farvevalg har ført til udvikling af nye farveskalaer. Ensidig videnskabelig evaluering af disse er vanskelig. Videnskaben i dag stræber efter objektivitet og definerer fx farver ved forskellige bølgelængder. I den klassiske fysik kan farver altså måles, men farver har andre kvaliteter og egenskaber som ikke kan måles, men som vi umiddelbart kan sanse. Denne videnskabelige 'upålidelighed' kan give reproduktionsproblemer. Det har derfor betydning at have et enkelt, men samtidig repræsentativt farvesystem til brug i klinikken. Vitapan 3-D Master (VITA Zahn Fabrik, Tyskland) synes at dække dette behov.