Hvad ved vi om caries i relation til fyldninger som årsag til omlavning?

I de sidste 20 år har undersøgelser vist at den almindeligste årsag til omlavning af fyldninger er sekundær caries. I denne oversigt ser vi på om diagnosen sekundær caries bare er en rodeskuffe for alle mulige grunde til at skifte en gammel fyldning, eller om klinikeren har professionelle grunde til at være bekymret for caries i forbindelse med fyldninger. Inden for forskningen trives to modsatrettede tendenser. Den ene er meget kritisk over for tandlægers udskiftning af fyldninger. En anden retning anser derimod det klinisk usynlige fænomen 'mikrolækage' omkring fyldninger for at være det som sætter gang i udvikling af sekundær caries. Den sidste opfattelse, som lægger vægt på det usynlige, bærer naturligt nok ved til hyppig omlavning af fyldninger, eftersom teorien signalerer en altid latent fare for grufulde begivenheder under selv den mest fredfyldte overflade. Men nyere undersøgelser viser at der ingen sammenhæng er mellem marginale defekter, spalter og mikrolækage og kariogene bakteriebelægninger. Sekundær caries kan derfor forhindres ved kontrol af begivenhederne på overfladen på samme måde som caries på okklusale flader.