Implantater med sinusslimhindeløft hos parodontitis-patienter

Den foreliggende undersøgelse præsenterer en ny metode til indsættelse af implantater i sinus maxillaris og viser langtidsresultaterne af denne behandlingsmetode sammenlignet med konventionelle implantater, indsat hos den samme patient. Der blev årligt registreret plak, pochedybde og blødning omkring implantatets fire sider. Desuden blev der målt approksimalt knogleniveau på røntgenbilleder. På opgørelsestidspunktet var implantatoverlevelsen henholdsvis 96% og 95% for Astra og ITI implantater. Efter fem år havde 8% af Astra implantaterne og 18% af ITI implantaterne en forøget pochedybde ¿6 mm. Der var ingen forskel på sinusimplantaterne sammenlignet med konventionelle implantater. Det må understreges at implantater som indsættes i parodontitis-patienter, må underkastes en intens kontrol og vedligeholdelsesbehandling på lignende måde som patientens egne tænder. Resultaterne viser at implantater kan indsættes i sinus maxillaris med lige så gode resultater som konventionelle implantater hos den samme patient. Langtidsresultater vil vise om knogletabet hos denne type patienter vil gå hurtigere end hos andre grupper af patienter.