Implantatoverlevelse hos patienter med reduceret parodontium
Denne undersøgelse vurderer resultatet af implantatbehandling hos parodontoserisikopatienter. Femogtredive Astra implantater og 144 ITI implantater blev indsat hos 96 patienter. De fleste af implantaterne var mellem 8 og 10 mm og blev placeret i overkæbens præmolarregion. Under 25% var placeret i underkæben. Ved årlige kontrolbesøg blev målt blødning ved pochemåling og pochedybde på fire flader. Den approksimale knoglehøjde blev vurderet på røntgenbilleder. Syv implantater blev fjernet, hvilket giver en femårsoverlevelse på henholdsvis 95% og 96% for ITI- og Astra-implantater. 61-81% af implantaterne havde ikke knoglesvind ¿ 1,5 mm. 8-12% af implantaterne viste et knoglesvind på ¿3,5 mm. Disse resultater viser at parodontitis-behandlede patienter på femårsbasis kan blive behandlet med implantater med et godt resultat.