Kantdefekter ved amalgam- og plastfyldninger
Formålet med denne undersøgelse var at foretage en klinisk vurdering af kantdefekter omkring amalgam- og plastfyldninger. Kantdefekter med og uden klinisk tegn på sekundær caries blev vurderet for og efter forsigtig fjernelse af 235 amalgamfyldninger og 193 plastfyldninger.Resultaterne viste at sekundær caries var den type kantdefekt som hyppigst fører til omlavning af amalgam- og plastfyldninger. Cariesangrebene var oftest lokaliseret svarende til fyldningernes gingivale begrænsning. Den initiale kliniske vurdering af kantdefekter med og uden sekundær caries var i god overensstemmelse med vurderingen efter fjernelse af fyldningerne selv om der både forekom falsk positive og negative diagnoser. Det kan på basis af resultaterne konkluderes at klinisk registrering af en ydre sekundær carieslæsion er et godt grundlag for valg af behandling.